fredag den 30. december 2016

Forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve: Dige på kysten og i bugten spøger stadig

Som det kan ses af mødeindkaldelsen til Greve Kommunes Teknik- og Miljøudvalgsmøde d. 5. januar 2017, skal et forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve og Kommuneplantillæg nr. 12 drøftes.

Forslaget ligner på mange måder lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige, men der er dog en del forskelligheder, heriblandt ikke mindst en "orienterende skitse", der illustrerer forskellige diger som mulige sikringer mod havvandsstigninger:

"Orienterende skitse" - på side 14 giver anledning til bekymring
(klik for stort billede)

Forslag til hhv. lokalplan og kommuneplantillæg vil begge være i høring fra d. 24. januar 2017 til d. 16. marts 2017, og vi arbejder i øjeblikket på et høringssvar, som vil blive postet her på hjemmesiden og udsendt til foreningens medlemmer til inspiration til egne høringssvar.

Mere nyt følger!

tirsdag den 20. december 2016

Dialogmøde om Greve Kommunes strandlaug i Sydkysten

Så er det nyligt overståede dialogmøde om et muligt strandrenselaug i Greve Kommune også blevet omtalt i Sydkysten.

Læs Sydkystens dækning her (side 8) og læs vores noter her.



Var du med, og hvad var din oplevelse af aftenen?

fredag den 16. december 2016

Noter fra Greve Kommunes dialogmøde om muligt strandrenselaug d. 14/12-16 på Greve Gymnasium

I borgmester Pernille Beckmanns velkomst lagde hun blandt andet vægt på, at der politisk ikke er taget beslutninger om de skitserede løsninger, idet dette kræver økonomi og opbakning fra borgerne, ligesom at hun understregede, at stranden er meget brugt hvert eneste år af både borgere og besøgende udefra.




Den efterfølgende gennemgang ved Kaare Skjerning fra Greve Kommune kastede et generelt lys over emnet strandrensning, herunder:

Greve Kommunes kyststrækning er på ca. 8 km og fordelt på ca. 5,8 km tilhørende Greve Kommune, mens resten - ca. 2,5 km - tilhører Strandparken I/S. Greve Kommunes andel genererer ca. 6.000 tons tang årligt, mens Strandparken I/S' generer ca. 2.500 tons tang årligt.

De kendte metoder til strandrensning omfatter blandt andet skubbe-ud-metoden, traditionel strandrensning (med gummiged/traktorer), opsamling, brug af ombyggede landbrugsmaskiner samt den såkaldte Beachcleaner. Flere har været anvendt i regi af kommunen, og der undersøges løbende metoder til forbedring af den bestående strandrensning.

Hvad angår deponi og bortskaffelse af tang, har man gennem tiderne oplevet flere udfordringer, herunder ved nedpløjning af tang, der tilføjede næring til stranden (hvilket resulterende i øget vækst af planter), dyr afskaffelse pga. deponipriser, besvær med at filtrere sandet fra etc. Den nuværende aftale med en landmand, der aftager tang og fedtemøg, er den indtil videre billigste.

På sigt kunne en form for synergi med Solrød Strandrenselaug være ønskelig, og der kunne måske arbejdes på en aftale med dem.

De særligt udfordrende områder i relation til tang og fedtemøg i Greve er:
- Mosede Havn
- Umiddelbart nord og syd for Mosede Havn
- Mosede Fort
- Karlslunde Strandvej

----

I tilknytning hertil orienterede Preben Larsen fra Solrød Strandrenselaug om deres erfaringer med strandrensning:

Solrød Strandrenselaug tager sig af Solrød Kommunes ca. 6 km lange strand og består af tre grundejerforeninger (Solrød Strands Grundejerforening, Karlstrup Strand Grundejerforening og Jersie Strand Grundejerforening) og Solrød Kommune, der hver især bidrager med en andel til det samlede budget på 850.000 kr. (mod 2 mio. i Greve) til årlig strandrensning. Grundejerforeningernes andele opkræves via medlemskontingenter (som er differencieret iht. grundejerforeningernes størrelse) og svinger mellem 100-400 kr. årligt. Der arrangeres desuden aktiviteter (fx det årlige strandløb) for at få penge i kassen.

Strandrenselauget har i løbet af årene mødt mange udfordringer, som har måttet håndteres. Blandt andet har mange rensemetoder og -maskiner været i spil, og man har skullet finde frem til den bedst mulige måde at bortskaffe tang og fedtemøg på, ligesom at man har skullet forholde sig til slambekendtgørelsen (overholdelse af grænseværdier i det fjernede materiale, når dette skal bruges i relation til fødevarer).

I 2016 blev kommunens biogasanlæg en realitet - hertil leveres det indsamlede tang og fedtemøg (ca. 1.200 tons i 2016), som max må indeholde 50% sand og suppleres af andet affald for at nå op på de ca. 200.000 tons, der hvert år omsættes i anlægget.

----

Dan Hasløv fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma (som var samme firma som Greve Kommune benyttede ved deres "strandforbedrings"-projekt tilbage i 2014 - og som var en medvirkende årsag til, at vi stiftede foreningen) fremhævede, at han vidste, at naturstranden har en helt særlig betydning hos mange af kommunens borgere og gennemgik herefter de 4 forslag, de var fremkommet med som mulige løsninger på strandrensningsproblematikken, idet han understregede, at der ingen beslutning er taget omkring modellerne endnu;

1) Rørføring eller kanal bag Mosede Havn
2) Fremskudt kystlinje med sandfodring
3) Ny kyst (ekstra sand) med bølgebrydere
4) Fremskudt kystlinie og lagune (Amager Strandpark "kopi")

Mens de 3 øvrige forslag ifølge Dan Hasløv på forskellige måder var uhensigtsmæssige - for meget vedligehold, for dårlig arealudnyttelse, farlig for badende, risiko for tilsanding etc. - var det eneste løsning, som han udtalte sig positivt om, forslag nr. 2, hvor der indpumpes sand (ca. 40.000 m3) både nord og syd for havnen, hvilket dog er dyrt og vedligeholdelseskrævende, ligesom at udløb skal forlænges for at undgå tilstopning. Kort sagt var alle forslag på hver deres måde problematiske, men konklusionen må være, at han mente, at dette var det bedste af de 4 onder. Hvorvidt der arbejdes videre med det eller ej, vides ikke.

Han berettede desuden, at kommunen for nogle år siden erkendte, at tidligere tiders anlægning af en lille strandpark ved Mosede Fort med 3 høfder gav tang- og fedtemøgsproblemer, hvorfor blandt andet den ene høfde blev fjernet og de to resterende afkortet, men problemet er der stadig. En af grundene er, sagde han, at at zonen, hvor hvor tang kan fanges, er for stor, og især den stenede strand syd for Mosede Fort holder godt på tangen.

----

Inden gennemgang og udfyldelse af de udleverede scenarie-papirer fra konsulentfirmaet 12Byer, var der spørgsmål fra salen til panelet bestående af de 3 oplægsholdere, Kaare Skjerning, Preben Larsen og Dan Hasløv:

Har I set projektet fra 10 år siden? Blandt andet skulle høfderne helt væk, men projektet endte med at se helt anderledes ud end det, borgerne havde ytret ønske om (= lyt til borgerne og handl derefter!).
Panelet forholdte sig tavs.

Hvor meget arbejde kræves der af et strandrenselaug?
Preben Larsen: Organisator skal være relativt meget på stranden, når der køres dernede, men det er til at overskue - det er dog afhængig af, hvordan man har organiseret sig i lauget, og det kræver et godt samarbejde med kommunen og en dygtig entreprenør.

Har der været en diskussion i Solrød Strandrenselaug omkring det rimelige i, at man både skal arbejde frivilligt og være med til at finansiere strandrensningen? Alle har vel glæde af det.
Preben Larsen: Ikke som sådan - men kommunen betaler dog halvdelen af udgiften. Strandrenselauget blev oprettet, fordi grundejerforeningerne og Solrød Kommune fandt på det i samarbejde. Modellen blev fælles betaling fra starten, og andet har ikke været diskuteret.

Det virker som om, at sandfodring måske kunne være en god løsning. Hvis man graver tang ned inde bag stranden kan man opbygge et naturligt dige over tid og dermed lave en naturlig højtvandsbeskyttelse.
Dan Hasløv: Det vil kræve en diskussion (borgermøde) at forberede en digeopbygning på denne måde, og den øgede næring vil desuden ændre området markant.

Nedgravning af tang giver kønne klitter. Det bør desuden være alle i kommunen, der betaler for strandrensningen, for alle bruger stranden.
Taget til efterretning.

Kysten er blevet bredere i Solrød, men nord for Mosede Havn forsvinder sandet, formentlig fordi man har skruet op til en 3-dobling af kapaciteten på udpumpningen lige i strandkanten! Kunne man eventuelt hente sand i Solrød?
Dan Hasløv: Det er korrekt, at sandet overvejende vandrer mod syd -  en sandfodringsdiskussion kunne meget vel have fokus på at øge sandmængden et sted og minimere den et andet.

Ros til kommunen for at tage fat i et så vigtigt emne som strandrensning. Aktiviteten bør betales af alle, ikke mindst fordi kommunen bruger stranden til at profilere sig selv med. 
Mange er ikke interesserede i hverken dige eller fremskudt kystlinie, men hvis der skal tales om dette, bør det kombineres med stormflodssikring langt, langt ude i havet. Foreningen Køge Bugt Naturstrand vil meget gerne være med i et strandrensningslaug.
Taget til efterretning.

Tang kommer og går. Da strandparken blev bygget, lagde sandet sig bagved og farten på vandet blev nedsat. I almindelig retspraksis er det skadevolder, der udbedrer skaden - det bør også gælde her; Strandparken I/S bør udbedre skaden, der er sket som følge af opførslen af strandparken. Sørg for ordentlig strandrensning, så mest muligt af den naturlige strand bevares.
Panelet forholdte sig tavs.

De fleste problemer er selvskabte. I 1931 byggede man havnen 100 meter ude i vandet, hvilket skabte et naturligt flow. Projektet syd for Mosede Havn var en fejl, hvilket den tidligere borgmester (Hans Barlach) også har indrømmet. Trods løsningsforsøg er det stadig et problem! Tangskubningsforsøget er som at skovle sne ind til naboen.
Dan Hasløv: Mange ø-havne bliver sandet til - der findes kun få uden tilsanding, så det er ikke en løsning at forsøge at grave havnen fri.

Ingen interesserer sig for Hundige strand, fordi den hører under Strandparken I/S, men en samlet løsning er nødvendig.
Pernille Beckmann: Det er besluttet, at der skal rettes fokus mod Strandparken I/S, så vi får valuta for de penge, vi hælder heri.

Kan man bruge metoden fra 1980'erne, hvor man anvendte en sandsuger til at pumpe sand op på stranden?
Dan Hasløv: Der skal være stor vanddybde, for at dette kan lade sig gøre, så pt. er det ikke muligt, men man kunne håbe på, at der udvikles nye sandsugere til lavt vand.

Skubbe-metoden til strandrensning var meget påvirket af vejr og mennesker, der ikke havde styr på det. Det var spild af tid og penge. Fremadrettet kræver den slags uddannelse og at man holder øje med vejrudsigten. Generelt bør man også passe på, hvad man lukker ud i bugten - der bør være en form for kontrol heraf. 
Kaare Skjerning: Det er korrekt, at vandet bliver mere og mere næringsrigt. Hensigten ved skubbe-metoden var at skubbe tang ud, når vejret var til det, men det hele kan vende på 4-5 timer, hvilket er problematisk, når entreprenøren ikke har maskinel stående lokalt (= lang udrykningstid).

Vandkvaliteten har været dårlig i år - vandet har været brunt og der har været forurening ved Granhaugen, men ingen fik besked, fordi der ikke var nogen varsling omkring forureningen. Der har heller ikke været kontrol af strandrensningen. Hvorfor laver man ikke lokale i nedgravede contrainere?
Kaare Skjerning/Dan Hasløv: Det er korrekt, at vandet er blevet mere grumset i år. Der er mange tilsynsførende i Solrød Strandrenselaug - måske er det en idé Greve kan bruge? 

----

Afsluttende gennemgik 12Byer 3 mulige scenarier/løsninger i relation til et strandrenselaug; 1) en ikke-aktiv konstruktion, der har max 3 årlige statusmøder med kommunen 2) et jævnbyrdigt samarbejde mellem strandrenslaug og kommune og 3) strandrenslauget som eneanvarlig for strandrensingen. Alternativt kunne et helt 4. scenarie komme i spil afhængig af borgernes inputs.

Foreningen anbefaler medlemmerne at bifalde løsning 1, da man altid kan opjustere på strandrenselaugets ansvar, når man har set, at det kan løfte opgaverne.

Intet blev besluttet på dialogmødet, der udelukkende blev brugt som platform for idégenerering.

Kommentarer kan sendes til Kaare Skjerning på vlm@greve.dk, og præsentationerne og en opsamling på de tilbagemeldinger, der er kommet ved dialogmødet, vil kunne findes på Greve Kommunes hjemmeside (de arbejder ikke lige så hurtigt som foreningen) :-) Der er byrådsbehandling til marts - vi holder naturligvis øje med, hvad der sker fremadrettet.

onsdag den 16. november 2016

Status på strandrensningen behandlet i Greve Kommunes Teknik- og Miljøudvalg

Vores allesammens badestrand har forståeligt nok manges interesse, ikke mindst politikerne, der jævnligt fremhæver stranden som kommunernes - både Solrød og Greve - største aktiv.

I sidste uge var emnet strandrensning således på dagsordenen i Greve Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, og konklusionen på specifikt strandrensningsforsøget med at skubbe tangen ud i vandet igen var - opgjort i fordele og ulemper - følgende:

(Klik for stort billede)

Med udgangspunkt heri har Administrationen vurderet, at det vil være bedst at stille forsøget i bero, hvilket betyder, at nye metoder må tages i brug til næste år. Her fokuseres på at undersøge, hvorvidt sandfodring og rørføring ved problembørnene Mosede Fort og Mosede Havn kan have en effekt, og derudover skal der som forsøg i lighed med tidligere på året køres med den såkaldte beachcleaner, formentlig i kombination med almindelig strandrensning, idet beachcleaneren slet ikke er gearet til de store mængder af tang og fedtemøg, som jævnligt er at finde ved vores strande. Sidstnævnte lyder som en omfattende (og dyrere) opgave, men vi sætter pris på kommunens ildhu for at løse problemerne - og for at finde alternativer, der dur.

Hvad vi ikke sætter pris på, er derimod det sædvanlige beton-arkitektfirmas (Hasløv & Kjærsgaard) skitsetegning med forslag til fremskudt kystlinie, der sniges ind i deres materiale om sandfodring af stranden! Det var samme firma som tilbage i 2011 prøvede at indføre både store beton-torve på stranden og en "kyststi" af beton hele vejen langs stranden (perfekt til racer-cyklister og knallertkørere). Hasløv & Kjærsgaard og Greve Kommunes daværende elendige håndtering af "strandforbedringsprojektet"var det, som startede Foreningen Køge Bugt Naturstrand - og vi fornemmer nu igen at vi skal ud med "BETONSTRAND"-løbesedler på grund af deres involvering. Utroligt skuffende, at man fra Greve Kommunes side endnu engang vælger at kontrahere disse beton-fantaster - som også er bag betoncirkuset Amager Strandpark.

(Klik for stort billede)

Mens deres ideer til rørføring eller kanal/rende bagom Mosede Havn kan bibringe strøm til det "døde" område omkring havnen og Mosede Fort, er den skitserede fremskudte kystlinie foruroligende i en sådan grad, at de foreslåede bølgebrydere næsten overses. Skitserne er forslag, der pt. arbejdes med i administrationen, men det er klart, at indgreb af denne karakter ikke kan komme videre i systemet, før de har været igennem en høringsproces. Vi følger udviklingen tæt!

I relation til de mange problemer med tang og fedtemøg i området omkring Mosede Havn, er vi blevet gjort opmærksomme på, at man her har været voldsomt plaget de seneste uger, hvilket ikke lader til specifikt at være blevet drøftet på mødet. Der er blevet postet adskillige billeder i stil med billedet nedenfor på kommunens Facebook-side, men der er ingen svar kommet. Vi ved dog, at der planlægges en rensning i hhv. november og december, selvom behovet for rensning er nu.

(Klik for stort billede)

Hvordan har du oplevet strandrensningen i årets løb? Vi hører gerne erfaringer - positive som negative - som vi kan videregive til kommunen til efterretning og forhåbentlig også handling.

Slutteligt har kommunen taget initiativ til stiftelse af et eventuelt strandrenselaug bestående af grundejerforeninger og vejlaug nær stranden, hvilket der vil blive indkaldt til borgermøde om i løbet af december i år. Vi er som forening ikke blevet inviteret til det indledende møde, men har været i kontakt med kommunen herom. Som tidligere nævnt stiller vi spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at det kun er vejlaug og grundejerforeninger langs stranden, der forventes at deltage i et sådant laug, og denne anke vil vi naturligvis også bringe med til borgermødet i december.

mandag den 24. oktober 2016

Informationsmøder i Kystdirektoratet

Kystdirektoratet inviterer til informationsmøder for de, som bor i kystzonen, og som måske er i tvivl om, hvad der kan søges om i zonen og hvordan. De stiller blandt andet fagpersoner til rådighed for en "spørgetime", hvor man kan skyde frit for hoften med de spørgsmål, man nu måtte have i relation til kystzonen.



I første omgang er de nærmeste informationsmøder i hhv. Hillerød og Vordingborg, begge d. 12. november 2016 og begge med tilmeldingsfrist d. 3. november 2016.

Vi har ikke selv mulighed for at deltage, men opfordrer alle med interesse til at møde op!

Læs mere om møderne her: http://kysterne.kyst.dk/tilmelding.html



mandag den 3. oktober 2016

Er strandrenselaug fremtiden?

For tiden behandles emnet strandrenselaug i Greve Kommunes forskellige politiske udvalg. Det er Økonomi- og Planudvalgets anbefaling, at kommunen starter arbejdet med at oprette et sådant laug allerede i november i indeværende år.

Solrød Kommune har igennem lang tid med stor succes haft netop et strandrenselaug - bestående af grundejerforeningerne i Karlstrup, Solrød Strand og Jersie Strand med støtte fra Solrød Kommune - som for nyligt fik en check på 25.000 kr. fra Solrød Centret.


Og hvad går sådan et strandrenselaug egentlig ud på? Så vidt, vi kan tolke det, handler det om, at kommunen videregiver opgaven med strandrensning til en sammenslutning af grundejerforeninger og vejlaug, som frivilligt (idet kommunen ikke har lov til at pålægge hverken borgere eller grundejerforeninger/vejlaug at deltage i et sådant laug) varetager opgaven med at koordinere og engagere et eller flere rensningsfirmaer, ligesom at dette laug også økonomisk belastes af opgaven, eventuelt med begrænset økonomisk støtte fra kommunen.

Men er det fair, at nogle få skal betale for noget, som mange har glæde af - og som kommunen bryster sig af er vores største aktiv? I et notat om indsamling af tang, som Greve Kommune har fået lavet af Horten Advokatfirma, står der blandt andet "...de samlede strandarealer i dag benyttes af offentligheden, som dermed vil have glæde af, at tang og fedtemøg fjernes" - og det er præcis dét, der er hovedargumentet for, at byrden for strandrensning ikke skal distribueres til nogle få, men bæres af fællesskabet i flok.

I kommunens oplæg er vi som forening ikke nævnt som interessenter i denne sag, og det undrer os selvfølgelig, eftersom at rent badevand og bekæmpelse af fedtemøg er blandt vores vigtigste mærkesager. Vi vil derfor tage kontakt til kommunen for at blive involveret - og ja - vil har naturligvis tænkt os at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at nogle få bosiddende tæt ved stranden skal betale.

Mere nyt følger!




søndag den 2. oktober 2016

Stormflodssikring i København

Greve og Solrød kommuner er naturligvis ikke de eneste kommuner der tænker over, og arbejder med, stormflodssikring. I dag er der i Berlingske en artikel om stormflodssikring i København.

Læs mere her; http://www.b.dk/nationalt/koebenhavn-goer-klar-til-den-store-stormflod

lørdag den 3. september 2016

To vigtige emner på Greve Kommunes Teknik- og Miljøudvalgsmøde d. 7/9-16!

Greve Kommune har netop udsendt dagsorden for Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 7/9-16. Af denne fremgår to for os meget vigtige emner - nemlig endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige samt en status på strandrensningen i august måned.
Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige
Vores høringssvar vedrørende kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 11.47 er endelig blevet behandlet af Greve Kommune. 
* Det betyder, at Center for Teknik & Miljø har indstillet, at følgende ændringer skal fremgå af den endelige plan: 
- formuleringen i lokalplanen om, at denne også omfatter kystlinjen udgår, således at det slås fast, at planen IKKE omfatter stranden, men kun matriklerne der støder op til den.
- stien S14 udgår af materialet.
* Desuden bekræfter Center for Teknik & Miljø vores holdning til antallet af stier til stranden:
"Det vurderes ligesom foreningen, at de nuværende stier til stranden er rigelige - 4 stk. (ud over de mange private veje) alene i det område, lokalplansforslaget omhandler."
* Center for Teknik & Miljø bekræfter desuden, at bestemmelsen om bebyggelsesprocent på max 60%, max 2 etager og max bygningshøjde på 10,5 meter udelukkende gælder for område B - dvs. fx selve Strandvejen og ikke nede af vejene mod stranden.
Vores øvrige kommentarer har ikke givet anledning til ændringer i planen, men vi vurderer, at vi har fået positiv respons og afklaring på de vigtigste.
Alle af Center for Teknik & Miljø indstillede ændringer behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 7/9-16, hvorefter planerne kommer i videre politisk behandling. Vi følger naturligvis fortsat sagen.
Vi ærgrer os dog over, at kun én borger har valgt at indsende foreningens høringssvar til kommunen. Heldigvis lyttede kommunen til os alligevel - men det betyder virkelig noget, at foreningens medlemmer hjælper os med at få vores punkter på dagsordenen. Er du derfor enig i vores høringssvar, bør du altid selv sende det ind. Du kan også tilrette det, inden du indsender det, såfremt du ikke er 100% enig i vores formuleringer. Det vigtigste er blot, at vi står sammen om vores ønsker for vores strand og vores kyst.
Status på strandrensningen i august måned
På dagsordenen til Teknik- og Miljøudvalgets møde er desuden også en status på strandrensningen i august måned. Vi har især hæftet os ved den sidste del af statussen - mens den opnåede erfaring ikke er nogen overraskelse, følger vi interesseret planerne om fremskudte bølgebrydere og mulig brug af rekonstruerede landbrugsmaskiner til strandrensning: 


"Erfaringen fra dette års strandrensning er, at tang og fedtemøg fordeles forskelligt langs med Greve Kommunes kystlinje. Således er der meget tang og fedtemøg på strækningen ved Mosede Fort og Mosede Havn, hvor særligt bugten nord for Mosede Havn er udsat. Problemet kan afhjælpes med sandfodring, hvilket også finder sted en gang årligt, men godt kunne finde sted i større udstrækning, særligt syd for Mosede Fort samt nord for Mosede Havn.

Til det videre arbejde er det planlagt i efteråret at drøfte nærmere med en ekstern konsulent hvilke løsninger, der kunne være aktuelle i forhold til at løse tang- og fedtemøgsproblematikken ved Mosede Fort og Mosede Havn. Herunder skal der blandt andet drøftes, i hvilket omfang fremskudte bølgebrydere er en løsning.

Der pågår desuden en dialog med Greve Kommunes entreprenør og en virksomhed, der producerer landbrugsmaskiner med det formål at undersøge muligheden for at konstruere eller rekonstruere en landbrugsmaskine med henblik på at kunne håndtere strandrensning." 

torsdag den 18. august 2016

Nye visioner om havdiger og barriereøer kan ødelægge vores strand

På dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde i dag d. 18/8-16 er der et særdeles interessant punkt, som behandles, nemlig temamøde om risiko for oversvømmelse via stormflod. Som oplæg til mødet (der i øvrigt får en halv times varighed) repeteres det, at man i Risikostyringsplanen for 2015 har udpeget 2,80 meter/1000-årshændelse som det mest hensigtsmæssige sikringsniveau for kommunen.

Selvom der i idékataloget skitseres en kendt her-og-nu-løsningsbeskrivelse for både Solrød og Greve Kommune med kote 1,54 meter som sikringsniveau ved strand og kyst og kote 2,80 meter som sikringsniveau langs Strandvejen, luftes der alligevel også “visionsscenarier” med havdiger på 2,80 meter i højden (minimumskronekote) og 2,0 meter i bredden (minimumskronebredde) påført overgange/gangbroer i træ eller lignende samt såkaldte barriereøer placeret 1,3 km fra kysten med en kronehøjde på 2,50 meter og en kronebredde på 40 meter.



Disse barriereøer er noget helt nyt, og er på intet tidspunkt os bekendt blevet nævnt eller drøftet i høringsperioden for risikostyringsplanen. Der er desuden ingen garanti for, at fx afstanden til kysten sættes til 1,3 km - det kan sagtens ændre sig, når økonomien senere skal fastlægges. Derfor er det nødvendigt at råbe vagt i gevær så hurtigt som muligt, såfremt vi ser problemer i disse “visionsscenarier”.

Groft oversat taler vi her om ideer om en forskydning af kystlinien på trods af, at Solrød og Greve Kommune tidligere har udmeldt, at de ikke vil ændre på strandens udseende ved vores kyst og at man beholder et sikringsniveau svarende til en 100-årshændelse ved kysten!

Dette kan læses her for Solrød og her for Greve.

Henrik Stuckert, formand for Teknik- og Miljørådet i Greve Kommune, har i forbindelse med modstanden mod et dige på stranden ad flere omgange udtalt, at strandgrundsejerne “jo bare må drukne” - forstået således, at der ikke vil komme et dige (eller lignende) på stranden. Det har vi hidtil stolet på - men disse “visioner” gør os usikre på, hvad der egentlig skal til at ske med stranden og kysten.

Men én ting er jo hvad kommunen siger - en anden ting er hvad den gør.

I Greve Kommunes Risikostyringsplan står der på side 2: “På baggrund af den nuværende viden, der beskrives i denne plan, vurderer Greve Kommune sammenfattende, at et bæredygtigt niveau for sikring er, at vi skal sikre os i forhold til en situation, hvor vandstanden i Køge Bugt stiger med 280 cm”. Og på side 18 står følgende; “På baggrund heraf har Greve Kommune konkluderet, at en 1000-års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm) er den hændelse, det er mest hensigtsmæssigt, at finde ud af, hvordan vi sikrer os imod. Et sikringsniveau, der sikrer mod en 1000-års hændelse i dag, vil desuden sikre hele kommunen, og ikke kun dele af den”.

Det er derfor tydeligt for foreningen, at der er stor forskel på, hvad der bliver meldt ud til borgermøderne i forhold til, hvad der rent faktisk planlægges. Derfor har vi som altid brug for jeres opbakning!

Med tanke på, hvilken skade høfderne og lukningen af bagløbet ved Mosede Havn har gjort i forhold til fedtemøg, undrer det os, at “visionen” er at lave barriarerøer, der måske vil fungere som langt større høfder.

Vi opfordrer foreningens medlemmer til hurtigst muligt at læse “Idékatalog for kystbeskyttelse”, da risikoen for miste vores kyst, som vi kender den igen i høj grad er til stede i forhold til stormflodssikringen.

Vi holder som vanligt et vågent øje med planerne og ser frem til at høre dine kommentarer til disse “visioner”.

mandag den 25. juli 2016

E.coli og intestinale enterokokker (afførings-bakterier) i badevandet. Igen!

I dag kl. 13:20 udsendte Greve Kommune denne advarsel på deres Facebook-side;

"Greve Kommune fraråder badning fra Granhaugen til Mosede Havn efter at have konstateret for mange bakterier i badevandet. Der bliver taget nye prøver i dag, som vi forventer at have svar på onsdag. Vi opsætter røde flag på badebroerne og advarselsskilte på stranden så længe bakterieniveauet er for højt. Du kan stadig bade ved kommunens øvrige strande. Nye oplysninger om badevandet kan ses på www.greve.dk/badevandsanalyser."

Foreningen svarede prompte; 

"Endnu engang svømmer folk rundt i tarmbakterier - afføring fra mennesker eller dyr. Det er jo et tilbagevendende problem for Greve Kommune - og ganske uacceptabelt for borgerne.

Vi undres til stadighed over hvorfor der ikke gøres mere for at finde den præcise kilde til denne tilbagevendende forurening.

Desuden venter vi stadig på "varslingsystemet" som skal redde borgerne for at svømme rundt i hvad der måske er naboernes afføring. Hvis ikke kommunen prioriterer at komme forureningen til livs, skal der som minimum varsles så man kan gå i vandet uden frygt for at svømme i lort til halsen.

Læs et tidligere indlæg om emnet på vores hjemmeside:
http://www.naturstrand.dk/2016/06/emnet-om-varsling-af-darligt-badevand.html"



Vi håber at I vil blande jer i debatten på kommunens Facebook-side - eller på anden måde kontakte kommunen og fortælle hvad I mener om udsigten til endnu en sommer med afføringsbakterier i vandet og samtidig spørge dem om de har tænkt sig at finde årsagen til forureningen.

torsdag den 7. juli 2016

Greve Kommunes midtvejsstatus

Der er ret meget fokus på vores strand i øjeblikket.

Greve Kommune har som bekendt haft gang i et rensningsforsøg, hvor de har skubbet tang og fedtemøg ud i bugten, ligesom de har benyttet en såkaldt Beachcleaner, der (heller) ikke var nogen succes.

Det har de skrevet en midtvejsstatus om.



Midtvejsstatussen er ikke lutter lyserøde roser - selvom det er glædeligt, at der stadig er en del penge tilbage på strandrensningsbudgettet for i år, virker det som om, at man har givet helt op på området fra nord for Mosede Havn til syd for Mosede Fort, idet kommunen hævder, at kun vestenvinden kan fjerne fedtemøget herfra.

Endnu engang må vi fremhæve det fuldstændigt uforståelige i, at man vedbliver at holde den manglende frie passage bag Mosede Havn og høfderne ved Mosede Fort ude af regnestykket - vi undres til stadighed over, at man ikke kigger på mulighederne for at rette op på disse fejl.

Javist koster det penge, men mon ikke det er pengene værd, at den kyststrækning, som kommunen jævnligt fremhæver som værende vores største aktiv, rent faktisk er til at holde ud at være i nærheden af?

Hvad tænker du om resultaterne?

Se også Sydkystens dækning af midtvejsstatussen her.














søndag den 3. juli 2016

Mere om strandrensning

Vi er i foreningen ikke de eneste, som går op i stranden og rensningen af denne, hvilket kan ses i dette nylige læserbrev med tilknyttet svar fra borgmesteren i Sydkysten:




Vi følger løbende strandrensningen og effekten af de forsøg, som Greve Kommune lancerer.

Apropos forsøg, er der efterhånden kommet gang i Solrød Kommunes spændende initiativ med omdannelse af tang og fedtemøg til grøn energi og biogødning i Solrød Biogas-anlægget. Anlægget kan ifølge kommunen håndtere ca. 7.000 tons tang om året.  Læs mere herom i Sydkysten:





torsdag den 30. juni 2016

Et Danmark i bedre balance - ændringer i Planloven og Naturbeskyttelsesloven

Foreningen Køge Bugt Naturstrand har gennemgået aftaledokumentet kaldet "Et Danmark i bedre balance" (se "Et Danmark i bedre balance" her), der både har elementer af bekymrende karakter og elementer, som kan være en fordel for de, som bor tæt på stranden. Aftaledokumentet lægger op til en ændring af både Planloven og Naturbeskyttelsesloven.




Vi har klippet relevante passager fra aftaledokumentet ud og markeret de, der er særligt interessante nedenfor (med grønt), men inden da får du den korte version her:


Kort sagt er der både gode og dårlige nyheder i dokumentet. Desværre mest dårlige!


Til strandgrundsejeres fordel bliver der løsnet op for den ellers meget restriktive administration af strandbeskyttelseslovgivningen på grunde indenfor strandbeskyttelselinjen, og man slipper dermed for at søge dispensation til en række forhold, man nu automatisk har ret til, ligesom der desuden lempes på dispensationspraksis, således at der kan søges dispensation til blandt andet terrasser og mindre bygninger, som ikke ligger op til beboelsen.


Til gengæld åbnes der også op for “udvikling” af de kystnære områder (kystnærhedszonen er defineret som kyststrækningen fra strandkanten og 3 km ind i landet - med lokale variationer - se også kort her), hvilket giver anledning til bekymring.


Der nævnes i aftaledokumentet blandt andet, at der i af kommunerne udpegede udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen gives større adgang til at planlægge byudvikling og give tilladelse til anlæg, og mens dette i udgangspunktet ikke skal ligge helt ude ved kysten, åbnes der under visse forudsætninger alligevel op for denne mulighed.
Desuden skal der også sikres og udbygges offentlig adgang til kysten (herunder mulighed for etablering af boardwalks på strandene for øget tilgængelighed), og dispensationspraksis i forhold til opførsel af faciliteter langs strandene skal justeres.


Der er en del områder i loven, som for lægmand er svære at gennemskue, herunder forhold omkring omplacering af kystnære sommerhusområder og ophævelse af uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen, som giver plads til såkaldte “forsøgsprojekter” for kyst- og naturturismen, som eksempelvis kan være nye, offentlige stisystemer.


Foreningen bemærker som et særdeles væsentligt punkt, at områder omfattet af strandbeskyttelseslinjen ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder, ligesom at der ikke vil kunne søges om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen på åbne kyststrækninger - men til forsøgsprojekterne kan der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.


Yderligere vil kommunerne også fremadrettet få mulighed for at halvere høringsfristernes længde (i visse tilfælde helt ned til 2 ugers høringsfrist!), hvilket i høj grad er en dårlig nyhed for en forening som vores, der baserer sig på græsrodsarbejde og aktivisme på borgerniveau, som tager tid og kræver forberedelse.


Slutteligt vil et nyt klagesystem træde i kraft, og sagsbehandlingstiden planlægges i denne forbindelse nedsat fra helt op til 350 dage til maksimum 6 måneder. 6 måneder er stadig lang ventetid, men dog en forbedring i forhold til det eksisterende.


Idet en stor del af administrationen af planloven lægges ud til kommunerne, er det her, vores fokus som forening fortsat ligger, og vi vil vanen tro løbende holde øje med de tiltag og planer, der opstår i kommunalt regi.


Udfordringerne for at bevare vores strand naturlig og uden ødelæggende tiltag er ikke blevet mindre med den nye planlov!

Vi hører gerne jeres meninger og bekymringer omkring den nye planlov, så disse kan indgå i foreningens fremadrettede arbejde.
-----

Gennemgang af "Et Danmark i bedre balance"


Side 2
Offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige
hensyn, som fortsat skal varetages. Men når folk, som bor i nærheden af stranden, får nej til at måtte lave et højbed eller opstille en gynge i deres egen have, så er det tid at give strandbeskyttelsesreglerne et eftersyn.


Side 3
Det er vigtigt, at der er stabile rammer omkring planlægningen i Danmark, blandt andet af hensyn til langsigtede investeringer. Aftalepartierne er enige om, at der med aftalen indgås politisk forlig om planloven og justeringer af naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen mv. Ændringer kræver således enighed mellem forligspartier.


Side 4
Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til strandene er et fælles gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og får virksomheder blandt andet inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.
Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre udviklingsmuligheder samtidig med at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes. Det sker for at understøtte vækst og jobpotentialet i de kystnære områder under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.
….
Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen opretholdes for at sikre, at de åbne kyststrækninger og deres værdier bevares. Der er dog behov for justeringer for at give borgere flere muligheder i egen have og med henblik på at give kommuner, turismevirksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv bedre muligheder for – i moderat omfang – at skabe tidssvarende faciliteter, som ikke skæmmer de åbne strande og kyster.
Det er endvidere vigtigt, at der samtidig med nye muligheder gennemføres en oprydning i uudnyttede arealreservationer, så der ikke lægges unødigt beslag på arealer og natur.
….
Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystområder.
Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg.
Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune.
De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen:
  • Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone
  • Uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.


Side 5
I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, fortsat gælde følgende begrænsninger for kommunernes planlægning:
  • Der kan alene udlægges nye sommerhusgrunde ved landsplansdirektiv, jf. de i afsnit 1.2 beskrevne kriterier herfor.
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
  • Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
….
Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder.
Fredninger, herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kystnærhedszone og beskytter landskab, natur og miljø.
…..
På baggrund af kommunens kommuneplanstrategi, som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valgperiode, kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Kommunerne kan på samme vis ansøge om, at eksisterende udviklingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunens ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskaberne.
….
Sammenhængende naturområder og Grønt Danmarkskort Indsatsen for større
og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark.
Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.


Side 6
Uden for kystnærhedszonen kan kommunerne frit udlægge nye sommerhusområder. Det kan de ikke inden for kystnærhedszonen.
Sådan vil det også være efter moderniseringen af planloven.
….
De fleste kystkommuner har sommerhusområder med ubebyggede grunde og i nogle tilfælde større ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Men mange af disse sommerhusområder er ubebyggede pga. uattraktive placeringer .
Der er i dag er ca. 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Dog ligger kun ca. 7.200 af disse som del af et større ubebygget sommerhusområde (ca. 3.300 er lokalplanlagte og 3.900 er uden lokalplan). De øvrige ca. 12.800 ubebyggede grunde er enkelte grunde, der ligger spredt inden for bebyggede sommerhusområder.
….
For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes der for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse, under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre. Regeringen vil indlede drøftelser med KL herom.
Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen:
  • Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.
  • Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.


Side 7
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
  • Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.
  • Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.
….
Endvidere gives der mulighed for, at kommuner kan ansøge om overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. Overførslen kan herefter ske i lokalplaner. Der kan fx være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, og hvor den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning.
Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone:
  • De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs. at der skal være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er kun sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud.
  • Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.
  • Kommunen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel kan have for den enkelte grundejer.


Side 8
Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene gennem generationer nydt en særlig beskyttelse. Den frie og lige adgang til vores strande skal bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af.
Men beskyttelsen kan justeres for at give mere rum til bl.a. friluftslivet.
Strandbeskyttelseslinjen går fra kysten og 300 m ind i landet (i sommerhusområder dog kun 100 m). Klitfredningslinjen omfatter strandene og arealerne ind i landet på den jyske vestkyst og kan nogle steder strække sig op til 500 meter ind i landet.
Inden for strandbeskyttelseslinjen gælder et forbud mod tilstandsændringer. Det betyder, at der ikke må opføres bebyggelse, opstilles campingvogne, etableres hegn eller beplantning, eller foretages terrænændringer og udstykning m.v.
Det betyder, at fx opførelse af bygninger og andre anlæg kun kan ske, hvis der er dispenseret hertil.
….
For at værne om strandene, gælder der som nævnt særlige regler for beskyttelse af naturen inden for strandbeskyttelseslinjen. Reglerne indebærer, at borgere, som bor inden for strandbeskyttelseslinjen, i dag skal søge om dispensation til ting, som normalt kan opsættes i andre haver, og som de i vid udstrækning får dispensation til. På havne, der er omfattet af reglerne, kræver det i dag dispensation, hvis overflødige havnebygninger skal anvendes til andet end havnerelaterede formål, fx klubhuse eller caféer, som kan bidrage til liv på havnen.
Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling, der skal sikre større gennemsigtighed i reglerne og mindre bureaukrati for både borgere og myndigheder. Det skal fremgå klart, hvad der er en umiddelbart ret til at opføre, og hvad der kræver en forudgående dispensation.
Som en del af denne forenkling vil man principielt i alle de tilfælde, hvor man i dag først skal søge den relevante myndighed (Kystdirektoratet) om dispensation til opførelse af installationer på ens grundareal indenfor strandbeskyttelseslinjen, og hvor man i dag efter gældende praksis får dispensation, fremover kunne opføre installationen uden forudgående ansøgning om dispensation. Der skal således ikke længere ansøges om dispensation i de tilfælde, der er beskrevet nedenfor.
Reglerne i naturbeskyttelsesloven for installationer i private haver ændres. Ændringen indebærer, at borgere fremover automatisk og uden først at søge om dispensation hertil får en umiddelbart ret til at opføre alle installationer, som der allerede i dag gives dispensation til. Dermed skal borgerne ikke længere søge om en dispensation, de alligevel ville få. Det gælder for installationer som terrasser, gyngestativer, højbede, mindre skure på op til 10 m2 m.v., som opføres i tilknytning til beboelsen.


Side 9
I dag gælder det, at man som udgangspunkt får dispensation til at genopføre en bolig, der har nogenlunde samme størrelse og beliggenhed som det forrige hus på grunden. Dette forudsætter i dag, at der ansøges herom. Kravet om forudgående dispensation ophæves, hvis der tale om genopførelse af et hus på eksisterende sokkel, og der således er tale om et hus af samme dimensioner som det hidtidige.
Ligesom i dag vil det fortsat være muligt at udføre almindelige vedligeholdelsesarbejder, f.eks. udskiftning af tag og vinduer, uden dispensation, når bygningshøjden ikke forøges eller kun i ubetydeligt omfang.
Endvidere ændres reglerne, så der ikke længere skal søges om dispensation til arealoverførsler i jordbrugserhvervet ved mageskifte eller ved salg af mindre jordlodder på op til 2 ha. Øvrige regler om naturbeskyttelse og anvendelse m.v. af sådanne arealer ændres ikke.
Private, der har dyrehold, fx kogræsserlaug, skal ikke længere søge om dispensation til læskure til deres dyr, så det hermed bliver lettere for private at leve op til kravene i dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Opsætning af sådanne læskure skal i stedet anmeldes til Kystdirektoratet, og har Kystdirektoratet ikke reageret inden for 14 dage, kan skuret frit opsættes. Der vil blive udarbejdet en vejledning med retningslinjer for opsætning, indretning og udseende af læskure.
Derudover finder aftaleparterne under hensyn til administrativ forenkling, at reglerne skal ændres sådan, at kravet om dispensation ophæves på to områder, hvor der i dag ikke er generel dispensationsadgang.
Reglerne ændres, så klubber, foreninger og institutioner på havne får mulighed for at opføre eller udvide omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v. Samtidig gives der mulighed for, at tomme bygninger på havne uden dispensation kan indrettes til nye formål, fx kiosker, souvenirbutikker, caféer, overnatningsmuligheder m.v., der kan bidrage til at fremme turismen.
Herudover vil aftaleparterne give mulighed for at plante få, enkeltstående træer uden for den egentlige have, således at de eksisterende åbne kystlandskaber fortsat bevares.
Udover de forhold, der er beskrevet ovenfor, skal der ved alle andre forhold søges om dispensation.
Generelt for det ovenfor beskrevne gælder herudover, at indenfor klitfredningslinjen opretholdes kravet om dispensation og den gældende dispensationspraksis af hensyn til risikoen for sandflugt.


Side 10
Dispensationspraksis er i dag restriktiv, og i de nedenfor nævnte tilfælde er det i dag ofte ikke muligt at få dispensation.
Aftaleparterne er enige om, at reglerne skal justeres, så dispensationspraksis lempes i forhold til blandt andet private haver og boliger samt faciliteter, der opføres i tilknytning til eksisterende bygninger ved en turismevirksomhed. Hermed vil både borgere og turismevirksomheder, der allerede ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, få mulighed for at få kunne opføre enkelte faciliteter, der normalt kan opføres i haver eller i tilknytning til turismevirksomheder. På de nedennævnte områder vil der skulle søges om dispensation hos den relevante myndighed (Kystdirektoratet), idet aftaleparterne ønsker, at dispensationspraksis lempes som nedenfor beskrevet.
I private haver kan der søges om dispensation til mindre bygninger og anlæg, der ikke ligger op til beboelsen, som fx hævede eller fritliggende terrasser, udhuse og drivhuse på op til 10 m2 samt gyngestativer og sandkasser. Hermed vil der blive muligheder for at etablere mindre bygninger m.v. som normalt kan etableres i haver beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.
Med henblik på at vurdere mulighederne for, om der kan gives dispensation til udvidelse af en bolig inden for strandbeskyttelseslinjen, nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne herfor i lyset af den gældende byggelovgivning.
Der kan tillige søges om dispensation til udvidelser af boliger, når udvidelsen sker af hensyn til medlemmer af husstanden med funktionsnedsættelser, og der er et dokumenteret behov for en udvidelse af boligen af hensyn til denne funktionsnedsættelse.
Det skal samtidig være muligt at søge om dispensation til modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse, som i dag er omfattet af restriktioner. I dag er det kun de helt små sommerhuse under 40 m2, der får lov til at udvide med få kvadratmeter for at kunne få tidssvarende sanitære forhold. Med ændringen får alle sommerhuse med samme problem denne mulighed.
Der kan desuden søges om dispensation til at opstille en mindre bænk også uden for haver.
Endelig kan der søges om dispensation til visse udstykninger i sommerhus- og sommerhuslignende områder, hvor der er tale om allerede eksisterende huse på lejet grund.
Eksisterende turismevirksomheder kan søge om dispensation til at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, fx en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool, eller en petanquebane.


Side 11
Reglerne er i dag udformet, således at der er mulighed for en lempelig dispensationspraksis, når det drejer sig om anlæg, der vil komme en bredere kreds af offentligheden til gavn, men praksis er restriktiv, når det drejer sig om anlæg, der alene er til brug for en begrænset kreds, fx for klubber, foreninger, institutioner eller en turismevirksomheds kunder.
Aftaleparterne er enige om, at der skal ske justeringer i reglerne, så det bliver
muligt at opføre mindre faciliteter langs strandene, der opføres til brug for en
begrænset kreds. Dette skal ske under fortsat hensyntagen til natur og landskab samt til offentlighedens adgang til strandene, ligesom den stedlige kommune skal tages med på råd.
Reglerne justeres derfor, så dispensationsadgangen lempes til en række mindre faciliteter langs strandene, jf. nedenfor. Kravet om dispensation opretholdes for at sikre, at der fortsat tages hensyn til natur og landskab, og de pågældende anlæg skal indpasses hertil i forhold til beliggenhed, placering og udseende. Samtidig tages kommunen med på råd, inden der kan meddeles dispensation fra Miljø- og Fødevareministeriet, så det sikres, at der sker en konkret, lokal vurdering af den pågældende facilitets indvirkning på landskab og natur, herunder også en vurdering af, hvor mange af disse anlæg, der vil være plads til på en given lokalitet.
Kommunen skal således, hvis der ønskes en dispensation, udarbejde en lokalplan for området, som nærmere regulerer placeringen af de konkrete faciliteter ̧ herunder antal, beliggenhed og udseende.
Det indebærer, at der også i kommuneplanen skal være retningslinjer for, hvor på kyststrækningen det vil være relevant at tillade disse anlæg. Det skal ske, så de åbne kyststrækninger altid bevares, og så faciliteterne som udgangspunkt udformes og placeres, hvor de falder naturligt ind i stedets natur og landskab, og så den frie adgang til strandene ikke hindres.
Det forudsættes, at den, der ønsker at opføre et anlæg, ejer ejendommen eller har rådighed over den på anden måde.
Klubber, foreninger og institutioner m.v. kan søge om dispensation til at etablere omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v., når de opføres i tilknytning til eksisterende aktiviteter, fx en parkeringsplads, vejnedkørsel m.v.
Ved dispensation efter naturbeskyttelsesloven kan der endvidere stilles krav om, at bygninger, der ikke benyttes i et længere tidsrum, skal fjernes eller overgå til andre brugere. Endelig kan sådanne faciliteter i det omfang, det er muligt, stilles til rådighed for offentligheden. Dette vil forudsætte en frivillig aftale herom.
Samtidig kan turismevirksomheder søge om dispensation til at opstille faciliteter til brug for frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. De nærmere regler om opstilling af sådanne faciliteter vil på baggrund af en nærmere undersøgelse blive fastsat af aftale parterne i forbindelse med kommende lovgivning og udarbejdelse af vejledninger herom.


Side 12
Kommunerne vil samtidig få mulighed er for at søge dispensation til at
etablere boardwalks m.v. på strandene for at skabe øget tilgængelighed, så bl.a. mennesker med funktionsnedsættelser også vil få bedre muligheder for at benytte strandene.
Sådanne anlæg skal udformes under hensyntagen til, at disse så vidt muligt falder naturligt ind i forhold til natur og landskab på stedet.
….
Mulighed for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og arealer mellem by og havn.
De fleste byer og sammenhængende bebyggelser og mange havne er undtaget fra strandbeskyttelse, men nogle havne er fortsat omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Det indebærer, at det på nogle havne og arealer mellem by og havn kan være
vanskeligt at planlægge for nye aktiviteter, herunder faciliteter til overnatning, butiksliv og turismeformål.
Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen ændres, således at
kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få
linjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn (både på arealer mellem by og havn i byzone og for tilsvarende helt bynære arealer i landzone). Hvor der etableres byzone til større byggeri eller anlæg, vil der også skulle gennemføres en almindelig lokalplanproces.
Der fastsættes nærmere kriterier for, hvornår linjen kan ophæves. Udgangspunktet vil være en vurdering af de konkrete bebyggelsesforhold på havnen og kysten, både i forhold til havnens karakter og afstand mellem by og havn. Hvor der er tale om større byhavne eller havne med væsentlig eksisterende bebyggelse, vil linjen som udgangspunkt kunne ophæves. Hvor der er tale om ”indeklemte” arealer mellem byen og havnen, vil en ophævelse af linjen forudsætte, at der er sammenhæng mellem byen og havnen, således at der skabes mulighed for at binde by og havn sammen. Der vil ikke kunne søges om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på åbne kyststrækninger.  


Side 13
Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen mv., hvoraf mere end 100 ikke er lokalplanlagte. Nogle reservationer er foretaget for ganske længe siden af amterne i en tid, hvor turisterne efterspurgte noget andet end i dag.
Oprydningen søges gennemført i samarbejde med KL og igangsættes ved, at erhvervs- og vækstministeren udsteder et pålæg til alle kommuner om at gennemgå alle uudnyttede kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen mv. med henblik på ophævelse af uaktuelle reservationer i henhold til planlovens § 11 f, stk. 2. Kommunernes vurderinger vil blive gennemgået ud fra fælles retningslinjer for afgrænsningen mellem aktuelle og uaktuelle reservationer.
Målet for oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer, der ikke er lokalplanlagt, ophæves.
På baggrund af ovenstående etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme i planloven mv.
Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (Mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver
enighed i forligskredsen.
En ny forsøgsordning vil gøre det muligt efter nærmere fastsatte betingelser at give tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme og udformes på baggrund af erfaringer fra den tidligere forsøgsordning og efter de i bilag 1 fastsatte kriterier.
Godkendelsen af forsøgsprojekter vil afhænge af dels en vurdering af projektets potentiale for tiltrækning af turister og forventede resultater for forsøget, dels af projektets bæredygtighed i forhold til natur, miljø mv., herunder naturtiltag, der er indarbejdet i projektet, samt sammenligneligheden med allerede eksisterende projekter. Der vil også blive lagt vægt på at tilgodese forskelligartede projekter i forskellige dele af landet, som kan bidrage til at udvikle Danmark attraktivitet som turismedestination. De nye tilladelser vil udløbe efter 5 år, såfremt projekterne ikke er påbegyndt.
Hvis nogle af projekterne under den eksisterende forsøgsordning ikke bliver
igangsat, kan de genudbydes efter samme kriterier som de potentielle nye for-
søgstilladelser.


Side 23
Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale planproces skal forløbe, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Det gør planprocessen ufleksibel. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle hurtigt, hvis der opstår nye behov, som planlægningen ikke tager højde for.
Kommunerne skal have mulighed for at gennemføre kortere høringer for mindre indgribende kommunale planer, dvs. lokalplaner og kommuneplantillæg, forudsat at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.


Side 24
Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er nødvendigt med en længere høringsfrist for at sikre tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie.
Der indføres endvidere et forenklet lokalplaninstrument med begrænse de krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på minimum 2 uger.
De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye projekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.
Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af ændringen i forhold til omgivelserne mv. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan.
Det kan fx være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontorformål, opstilling af mobilmaster o.lign.
….
Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet.
Klagesystemet skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Derfor nedlægges det nuværende Natur- og Miljøklagenævn, og der etableres et nyt klagenævn på planområdet med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Det nye planklagenævn vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd.
….
Regeringen vil placere det nye klagenævn sammen med en række andre statslige klagenævn, bl.a. det nye klagenævn for natur og miljø, i det kommende Nævnenes Hus i Viborg. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe en indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situationer, hvor der klages over flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn.
….
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet har i de seneste år svinget imellem ca. 190 og 350 dage, bl.a. som følge af varierende byggeaktivitet i landbruget. Det er et mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sigt kan nedbringes og varigt være
under 6 måneder.
Der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret dækker en større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen.
….
Der ændres ikke ved, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.


Side 26
Princippet om ”indefra-og-ud” moderniseres, således at der kan ske byudvikling, der ikke er en naturlig afrunding af byen, fx udvikling langs centrale veje.
I kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling normalt
skulle ske bagved eksisterende bebyggelse, eller som ”hulopfyldning” mellem to områder i by- eller landzone.


Side 31
Der vil gælde følgende kriterier for, at der kan gives tilladelse til nye forsøgsprojekter:
  • Projekterne skal have et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af turister og skal via nyskabende elementer være særegne, så de kan bidrage til udviklingen af det danske turismeprodukt.
  • Etableringen af de konkrete projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turismen og kommunens planstrategi.
  • Projekterne skal indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.
  • Projekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser (eksempelvis etablering af nye offentlige stiforbindelser, naturformidling, naturgenopretning, oprydning af forfalden bebyggelse eller fjernelse af veje, der adskiller naturområder).
….
Forsøgsordningen giver mulighed for dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og arealer med klitfredning samt øvrige bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.
I tilknytning til nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse giver ordningen desuden mulighed for udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen. De nye sommerhusområder skal være en integreret del af feriecenteret.
I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen gives der også mulighed for dispensation fra campingreglementets fysiske krav til campingpladser og -hytter. Ved omdannelse af eksisterende campingpladser kan en sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelseslinjen.
I forbindelse med projekter, der understøtter naturoplevelser, kan der etableres anlæg på ubebyggede kyststrækninger, men ikke hvor der er særlige naturinteresser. Det vil dog kræve, at projektet ligger i direkte tilknytning til eksisterende turismeaktiviteter af større omfang, hvor der i forvejen er væsentlig færdsel.
….