fredag den 16. december 2016

Noter fra Greve Kommunes dialogmøde om muligt strandrenselaug d. 14/12-16 på Greve Gymnasium

I borgmester Pernille Beckmanns velkomst lagde hun blandt andet vægt på, at der politisk ikke er taget beslutninger om de skitserede løsninger, idet dette kræver økonomi og opbakning fra borgerne, ligesom at hun understregede, at stranden er meget brugt hvert eneste år af både borgere og besøgende udefra.




Den efterfølgende gennemgang ved Kaare Skjerning fra Greve Kommune kastede et generelt lys over emnet strandrensning, herunder:

Greve Kommunes kyststrækning er på ca. 8 km og fordelt på ca. 5,8 km tilhørende Greve Kommune, mens resten - ca. 2,5 km - tilhører Strandparken I/S. Greve Kommunes andel genererer ca. 6.000 tons tang årligt, mens Strandparken I/S' generer ca. 2.500 tons tang årligt.

De kendte metoder til strandrensning omfatter blandt andet skubbe-ud-metoden, traditionel strandrensning (med gummiged/traktorer), opsamling, brug af ombyggede landbrugsmaskiner samt den såkaldte Beachcleaner. Flere har været anvendt i regi af kommunen, og der undersøges løbende metoder til forbedring af den bestående strandrensning.

Hvad angår deponi og bortskaffelse af tang, har man gennem tiderne oplevet flere udfordringer, herunder ved nedpløjning af tang, der tilføjede næring til stranden (hvilket resulterende i øget vækst af planter), dyr afskaffelse pga. deponipriser, besvær med at filtrere sandet fra etc. Den nuværende aftale med en landmand, der aftager tang og fedtemøg, er den indtil videre billigste.

På sigt kunne en form for synergi med Solrød Strandrenselaug være ønskelig, og der kunne måske arbejdes på en aftale med dem.

De særligt udfordrende områder i relation til tang og fedtemøg i Greve er:
- Mosede Havn
- Umiddelbart nord og syd for Mosede Havn
- Mosede Fort
- Karlslunde Strandvej

----

I tilknytning hertil orienterede Preben Larsen fra Solrød Strandrenselaug om deres erfaringer med strandrensning:

Solrød Strandrenselaug tager sig af Solrød Kommunes ca. 6 km lange strand og består af tre grundejerforeninger (Solrød Strands Grundejerforening, Karlstrup Strand Grundejerforening og Jersie Strand Grundejerforening) og Solrød Kommune, der hver især bidrager med en andel til det samlede budget på 850.000 kr. (mod 2 mio. i Greve) til årlig strandrensning. Grundejerforeningernes andele opkræves via medlemskontingenter (som er differencieret iht. grundejerforeningernes størrelse) og svinger mellem 100-400 kr. årligt. Der arrangeres desuden aktiviteter (fx det årlige strandløb) for at få penge i kassen.

Strandrenselauget har i løbet af årene mødt mange udfordringer, som har måttet håndteres. Blandt andet har mange rensemetoder og -maskiner været i spil, og man har skullet finde frem til den bedst mulige måde at bortskaffe tang og fedtemøg på, ligesom at man har skullet forholde sig til slambekendtgørelsen (overholdelse af grænseværdier i det fjernede materiale, når dette skal bruges i relation til fødevarer).

I 2016 blev kommunens biogasanlæg en realitet - hertil leveres det indsamlede tang og fedtemøg (ca. 1.200 tons i 2016), som max må indeholde 50% sand og suppleres af andet affald for at nå op på de ca. 200.000 tons, der hvert år omsættes i anlægget.

----

Dan Hasløv fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma (som var samme firma som Greve Kommune benyttede ved deres "strandforbedrings"-projekt tilbage i 2014 - og som var en medvirkende årsag til, at vi stiftede foreningen) fremhævede, at han vidste, at naturstranden har en helt særlig betydning hos mange af kommunens borgere og gennemgik herefter de 4 forslag, de var fremkommet med som mulige løsninger på strandrensningsproblematikken, idet han understregede, at der ingen beslutning er taget omkring modellerne endnu;

1) Rørføring eller kanal bag Mosede Havn
2) Fremskudt kystlinje med sandfodring
3) Ny kyst (ekstra sand) med bølgebrydere
4) Fremskudt kystlinie og lagune (Amager Strandpark "kopi")

Mens de 3 øvrige forslag ifølge Dan Hasløv på forskellige måder var uhensigtsmæssige - for meget vedligehold, for dårlig arealudnyttelse, farlig for badende, risiko for tilsanding etc. - var det eneste løsning, som han udtalte sig positivt om, forslag nr. 2, hvor der indpumpes sand (ca. 40.000 m3) både nord og syd for havnen, hvilket dog er dyrt og vedligeholdelseskrævende, ligesom at udløb skal forlænges for at undgå tilstopning. Kort sagt var alle forslag på hver deres måde problematiske, men konklusionen må være, at han mente, at dette var det bedste af de 4 onder. Hvorvidt der arbejdes videre med det eller ej, vides ikke.

Han berettede desuden, at kommunen for nogle år siden erkendte, at tidligere tiders anlægning af en lille strandpark ved Mosede Fort med 3 høfder gav tang- og fedtemøgsproblemer, hvorfor blandt andet den ene høfde blev fjernet og de to resterende afkortet, men problemet er der stadig. En af grundene er, sagde han, at at zonen, hvor hvor tang kan fanges, er for stor, og især den stenede strand syd for Mosede Fort holder godt på tangen.

----

Inden gennemgang og udfyldelse af de udleverede scenarie-papirer fra konsulentfirmaet 12Byer, var der spørgsmål fra salen til panelet bestående af de 3 oplægsholdere, Kaare Skjerning, Preben Larsen og Dan Hasløv:

Har I set projektet fra 10 år siden? Blandt andet skulle høfderne helt væk, men projektet endte med at se helt anderledes ud end det, borgerne havde ytret ønske om (= lyt til borgerne og handl derefter!).
Panelet forholdte sig tavs.

Hvor meget arbejde kræves der af et strandrenselaug?
Preben Larsen: Organisator skal være relativt meget på stranden, når der køres dernede, men det er til at overskue - det er dog afhængig af, hvordan man har organiseret sig i lauget, og det kræver et godt samarbejde med kommunen og en dygtig entreprenør.

Har der været en diskussion i Solrød Strandrenselaug omkring det rimelige i, at man både skal arbejde frivilligt og være med til at finansiere strandrensningen? Alle har vel glæde af det.
Preben Larsen: Ikke som sådan - men kommunen betaler dog halvdelen af udgiften. Strandrenselauget blev oprettet, fordi grundejerforeningerne og Solrød Kommune fandt på det i samarbejde. Modellen blev fælles betaling fra starten, og andet har ikke været diskuteret.

Det virker som om, at sandfodring måske kunne være en god løsning. Hvis man graver tang ned inde bag stranden kan man opbygge et naturligt dige over tid og dermed lave en naturlig højtvandsbeskyttelse.
Dan Hasløv: Det vil kræve en diskussion (borgermøde) at forberede en digeopbygning på denne måde, og den øgede næring vil desuden ændre området markant.

Nedgravning af tang giver kønne klitter. Det bør desuden være alle i kommunen, der betaler for strandrensningen, for alle bruger stranden.
Taget til efterretning.

Kysten er blevet bredere i Solrød, men nord for Mosede Havn forsvinder sandet, formentlig fordi man har skruet op til en 3-dobling af kapaciteten på udpumpningen lige i strandkanten! Kunne man eventuelt hente sand i Solrød?
Dan Hasløv: Det er korrekt, at sandet overvejende vandrer mod syd -  en sandfodringsdiskussion kunne meget vel have fokus på at øge sandmængden et sted og minimere den et andet.

Ros til kommunen for at tage fat i et så vigtigt emne som strandrensning. Aktiviteten bør betales af alle, ikke mindst fordi kommunen bruger stranden til at profilere sig selv med. 
Mange er ikke interesserede i hverken dige eller fremskudt kystlinie, men hvis der skal tales om dette, bør det kombineres med stormflodssikring langt, langt ude i havet. Foreningen Køge Bugt Naturstrand vil meget gerne være med i et strandrensningslaug.
Taget til efterretning.

Tang kommer og går. Da strandparken blev bygget, lagde sandet sig bagved og farten på vandet blev nedsat. I almindelig retspraksis er det skadevolder, der udbedrer skaden - det bør også gælde her; Strandparken I/S bør udbedre skaden, der er sket som følge af opførslen af strandparken. Sørg for ordentlig strandrensning, så mest muligt af den naturlige strand bevares.
Panelet forholdte sig tavs.

De fleste problemer er selvskabte. I 1931 byggede man havnen 100 meter ude i vandet, hvilket skabte et naturligt flow. Projektet syd for Mosede Havn var en fejl, hvilket den tidligere borgmester (Hans Barlach) også har indrømmet. Trods løsningsforsøg er det stadig et problem! Tangskubningsforsøget er som at skovle sne ind til naboen.
Dan Hasløv: Mange ø-havne bliver sandet til - der findes kun få uden tilsanding, så det er ikke en løsning at forsøge at grave havnen fri.

Ingen interesserer sig for Hundige strand, fordi den hører under Strandparken I/S, men en samlet løsning er nødvendig.
Pernille Beckmann: Det er besluttet, at der skal rettes fokus mod Strandparken I/S, så vi får valuta for de penge, vi hælder heri.

Kan man bruge metoden fra 1980'erne, hvor man anvendte en sandsuger til at pumpe sand op på stranden?
Dan Hasløv: Der skal være stor vanddybde, for at dette kan lade sig gøre, så pt. er det ikke muligt, men man kunne håbe på, at der udvikles nye sandsugere til lavt vand.

Skubbe-metoden til strandrensning var meget påvirket af vejr og mennesker, der ikke havde styr på det. Det var spild af tid og penge. Fremadrettet kræver den slags uddannelse og at man holder øje med vejrudsigten. Generelt bør man også passe på, hvad man lukker ud i bugten - der bør være en form for kontrol heraf. 
Kaare Skjerning: Det er korrekt, at vandet bliver mere og mere næringsrigt. Hensigten ved skubbe-metoden var at skubbe tang ud, når vejret var til det, men det hele kan vende på 4-5 timer, hvilket er problematisk, når entreprenøren ikke har maskinel stående lokalt (= lang udrykningstid).

Vandkvaliteten har været dårlig i år - vandet har været brunt og der har været forurening ved Granhaugen, men ingen fik besked, fordi der ikke var nogen varsling omkring forureningen. Der har heller ikke været kontrol af strandrensningen. Hvorfor laver man ikke lokale i nedgravede contrainere?
Kaare Skjerning/Dan Hasløv: Det er korrekt, at vandet er blevet mere grumset i år. Der er mange tilsynsførende i Solrød Strandrenselaug - måske er det en idé Greve kan bruge? 

----

Afsluttende gennemgik 12Byer 3 mulige scenarier/løsninger i relation til et strandrenselaug; 1) en ikke-aktiv konstruktion, der har max 3 årlige statusmøder med kommunen 2) et jævnbyrdigt samarbejde mellem strandrenslaug og kommune og 3) strandrenslauget som eneanvarlig for strandrensingen. Alternativt kunne et helt 4. scenarie komme i spil afhængig af borgernes inputs.

Foreningen anbefaler medlemmerne at bifalde løsning 1, da man altid kan opjustere på strandrenselaugets ansvar, når man har set, at det kan løfte opgaverne.

Intet blev besluttet på dialogmødet, der udelukkende blev brugt som platform for idégenerering.

Kommentarer kan sendes til Kaare Skjerning på vlm@greve.dk, og præsentationerne og en opsamling på de tilbagemeldinger, der er kommet ved dialogmødet, vil kunne findes på Greve Kommunes hjemmeside (de arbejder ikke lige så hurtigt som foreningen) :-) Der er byrådsbehandling til marts - vi holder naturligvis øje med, hvad der sker fremadrettet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar