fredag den 21. april 2017

Høringssvar vedr. Lokalplansforslag 12.47 - Strandvejsområdet i Greve samt Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025

Foreningen Køge Bugt Naturstrand har læst forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025 igennem og har nedenstående kommentarer.

Du kan frit bruge høringssvaret som inspiration til dit eget svar, og vi anbefaler dig at få det skrevet med det samme, så fristen d. 28/4-17 ikke overskrides. Du er også velkommen til at kopiere det hele og indsende det i dit eget navn, eller blot skrive til plan@greve.dk at du er enig i Foreningen Køge Bugt Naturstrands høringssvar, hvis du er enig i punkterne og ordlyden. CC gerne dit svar til kasper@naturstrand.dk.


Forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve
S. 6
“Område A udlægges til …..vej, sti, parkering og fælles friarealer.”

Der står intet om præcis hvor det forventes det at placere vej, sti, parkering og fælles friarealer i dette område.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område C udlægges til offentlige formål, fælles friareal, vej, sti, parkering samt rekreative formål, der understøtter det fælles friareal.”

Der står intet om præcis hvor disse ting skal placeres eller hvordan det forventes at påvirke områdets nuværende tilstand?
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område D udlægges til fælles friarealer, vej, sti og parkering.”

Der står intet om præcis hvor disse ting skal placeres eller hvordan det forventes at påvirke områdets nuværende tilstand?
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Fastholde og give mulighed for fornyelse af de eksisterende grønne områder, i form af nye bygninger og tiltag, som understøtter områdets rekreative formål (område C).”

Foreningen anbefaler, at man begrænser byggeiveren og for inspiration til de nævnte bygninger og tiltag kigger mod Solrød Kommunes udmærkede naturplads nær Trylleskoven. Der bør desuden vælges materialer, der kræver minimal vedligeholdelse og som indgår naturligt i omgivelserne.

S. 9
“...kan der anlægges parkeringsområde midt på Strandvejen mellem de to spor, fx ved Greve Badehotel og blandet område ved Karlslunde Strand (D)”

Der laves separat lokalplan for Karlslunde, og dette område bør således ikke indgå i nærværende forslag.
Foreningen anbefaler derfor, at formuleringen omhandlende Karlslunde Strand udgår af forslaget.

S. 12
Partiel Byplansvedtægt nr. 37 vedr. Granhaugen ophæves.

Foreningen finder det problematisk, at partiel byplansvedtægt nr. 37 pkt. 2 stk. 5, som lyder  “Området må anvendes til strandpark med dertil hørende facilieter, herunder bolig for opsyn samt kiosk og toilet.” med nærværende lokalplansforslag ophæves, idet fuldstændig kan ændre området. Dette er der allerede tidligere blevet kæmpet stærkt imod, blandt andet med Dansk Naturfredningsforenings involvering, hvor de daværende lokalpolitikere besindede sig ved stormen af borgerprotester.

Yderligere finder foreningen det problematisk, at partiel byplansvedtægt nr. 37, pkt. 4 stk. 2, som lyder “Området må ikke opdeles yderligere” også udgår, idet det er foreningens overbevisning, at langt størstedelen af borgerne ønsker at bevare Granhaugen i dens nuværende form, jf. beslutningerne, der blev truffet med indførslen af plejelaug til området.
Foreningen anbefaler derfor, at pkt. 2 stk. 5 og pkt. 4 stk. 2 finder vej i nærværende lokalplansforslag.

S. 13
Kystarealet ved Granhaugen illustreres med foto derfra. 

Nærværende lokalplansforslag omfatter ikke kystområdet, og fotoet virker derfor misvisende i konteksten.
Foreningen anbefaler derfor, at billedet fjernes fra materialet for at undgå forvirring blandt læserne.

S. 14
På den orienterende skitse over løsninger, der kan være af betydning for sikring af eksisterende og nye bygninger mod havvandsstigning fra Køge Bugt illustreres hhv. et muligt dige på kysten (C1) og dige ude i bugt/Strandparksløsning (C2).

Foreningen påpeger, at dette lokalplansforslag alene vedrører det markerede strandvejsområde i Greve, og ikke hverken kyst eller bugt. Vi er klar over, at en digeløsning kan have påvirkning på Strandvejen ved en eventuel havvandsstigning, men løsningsforslag som disse skal behandles andetsteds end i en lokalplan for et område, der ikke omfatter det skitserede.
Foreningen anbefaler derfor, at de to løsningsforslag i den orienterende skitse udgår af materialet.

S. 18
“Inden for strandbeskyttelseslinien må du ikke….”

Den nye Planlovs forventede indførsel åbner op for en mindre restriktiv praksis på strandbeskyttelsesområdet, heriblandt lempelser i forhold til opførsel af terrasser og mindre bygninger. Dette bør fremgå i afsnittet omkring strandbeskyttelseslinien.
Foreningen anbefaler derfor, at afsnittet omkring strandbeskyttelseslinien opdateres i henhold til den nye Planlovs bestemmelser.


S. 23
“Område A må kun anvendes til...vej, sti, parkering... fælles friarealer.”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

S. 25
“Område A1 må kun anvendes til... vej, sti, parkering...fælles friarealer.”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område C må kun anvendes til...offentlige formål..rekreative formål...fælles friarealer...vej, sti, parkering...”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område, ej heller hvad “offentlige formål” dækker over. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område D må kun anvendes til fælles friarealer...vej, sti, parkering...”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område (blandt andet Granhaugen). Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

S. 26
“Stinet fastholdes, som vist på kortbilag 4, og kan ikke udbygges yderligere”

Foreningen sætter stor pris på, at der ikke planlægges flere stier end de allerede nævnte, og at dette nu er cementeret i lokalplansforslaget.

S. 28
“Der gælder følgende bebyggelsesprocenter...Offentlige formål max 60....Sommerhuse (område A1) reguleres ikke”

Idet der i et kystnært område (C) står angivet offentlige formål som en mulighed for anvendelse, vil det være ønskeligt at få uddybet hvad en så stor bebyggelsesprocent i dette område kan udmunde i af offentlige bygningsværker.
Desuden er det bekymrende, at man i et ligeledes kystnært område (A1) ikke regulerer bebebyggelsesprocenten, idet landskabelige interesser her bør være prioriteret.
Foreningen foreslår derfor, at kommunen uddyber, hvilke offentlige bygningsværker, en så høj bebyggelsesprocent kan udmunde i samt angiver en max bebyggelsesprocent for område A1.

S. 29
“Område C bygningshøjder...Offentlige formål max 12 m.”

(Offentlige) bygningsværker af op til 12 meters højde i det kystnære område C forekommer voldsomt og bekymrende.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i sådanne anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område C etageantal...Offentlige formål max 2 etager.”

(Offentlige) bygningsværker af op til 2 etager i det kystnære område C forekommer voldsomt og bekymrende.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i sådanne anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

S. 34
“Fælles friarealer i område A, B og C skal indrettes med mindre opholdskroge og legeområder. Der skal være en variation af arealer, som er velegnede til ophold på forskellige tidspunkter af dagen og året (solbeskinnede/skyggefulde arealer, lækroge, siddepladser). Der skal være et markant, grønt islæt af træer og anden form for bevoksning.”

Foreningen anbefaler, at man lægger vægt på, at det er mindre indretninger, der etableres - og at man for inspiration kigger mod Solrød Kommunes udmærkede naturplads nær Trylleskoven. Der bør desuden vælges materialer, der kræver minimal vedligeholdelse og som indgår naturligt i omgivelserne. Ydermere bør borgerne, som allerede nævnt til s. 6, 23 og 25, inddrages i planlægningen af blandt andet fælles friarealers placering og benyttelse.

S. 35
“Fælles friarealer i område D skal have en variation af åbne græsklædte arealer med solitære træer, samt områder med mere tætte beplantninger med træer og/eller buske.”

Område D dækker blandt andet over Granhaugen, som er et vigtigt aktiv for mange borgere. Som det blandt andet kan ses i idekatalog for Greve Strand fra 2012 er der blandt borgerne en udpræget interesse i, at så mange træer som muligt bevares i området. 
Foreningen anbefaler derfor, at man især omkring Granhaugen efterkommer borgernes ønsker om bevarelse af træerne og den naturlige bevoksning i øvrigt. 


Ydermere skal foreningen udbede sig forklaring på lokalplanens område C1 (indtegnet på kort s. 6, 23 og 24 samt på kortbilag 3), som ikke gennemgås specifikt i materialet. Kan kommunen be- eller afkræfte, hvorvidt område C1 er omfattet af de samme vilkår og bestemmelser (for anvendelse, bebyggelsesprocent, bygningshøjde, etageantal, fremtræden etc.) som område C?


Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025
Kommunen bedes bekræfte, at nærværende tillæg udelukkende fungerer som et rammedokument for det omfattede område, og at de i forslag til Lokalplan 12.47 angivne bebyggelsesprocenter og bygningshøjder er de, der gælder for det specifikke område. Konkret betyder dette eksempelvis, at den på side 4 i tillægget nævnte bebyggelsesprocent på max 60%, max 4 etager og max bygningshøjde på 14 meter udelukkende gælder for område B (selve Strandvejen) i forslag til Lokalplan 12.47, og udelukkende for erhvervsbyggeri. 
Dette vil vi gerne have kommunen til at bekræfte skriftligt for at undgå misforståelser, da foreningens medlemmer virker i tvivl om dette.

Vi ser frem til at høre fra kommunen i forbindelse med ovenstående.

Med venlig hilsen


Foreningen Køge Bugt Naturstrand

søndag den 26. marts 2017

Planer i høring i Greve Kommune

Der sker noget i Greve Kommune for tiden!

Aktuelt er der hele to planer i høring lige nu, nemlig Lokalplan 12.47 for Strandvejsområdet i Greve med høringsfrist d. 28. april 2017, og Kommuneplan 2017-2029 med høringsfrist d. 19. maj 2017.

Arbejdsgruppen arbejder på at danne sig et overblik over indholdet af de to planer og klæde os på til at lave høringssvar til kommunen, som I også kan bruge som "skabelon" for jeres egne høringssvar, hvis I ønsker det.

Mere nyt følger!


lørdag den 14. januar 2017

Sammenfattet svar fra Kystdirektoratet

Meget hurtigt har Kystdirektoratet svaret på vores uddybende - og ekstra - spørgsmål i relation til afklaring af forskellige rettighedsspecifikke emner.

Nedenfor ses vores spørgsmål og direkte under (med grå baggrund) Kystdirektoratets svar, råt og uredigeret - de lidt lange afsnit afspejler en uddybning af de enkelte punkter i anden og tredie svarrunde.

Disse initialer bruges i nedenstående korrespondance med Kystdirektoratet;

FKBN: Foreningen Køge Bugt Naturstrand
KD: Kystdirektoratet.


  1. FKBN: Hvilke indgreb - hvis nogen overhovedet - har kommunerne lov til at foretage specifikt på det strandbeskyttede område - altså området foran matriklerne i 1. første række til vandet? Er det pålagt kommunerne at ansøge dispensation, såfremt de ønsker at foretage indgreb?
    KD: Jeg kan være i tvivl om, hvad du mener med indgreb. Det lyder så drastisk. Men kommunerne er underlagt de samme regler som enhver borger. Alle skal ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Visse ting behøver man dog ikke søge om, f.eks. strandrensning. Men det kræver en dispensation at stille f.eks. en redningspost op.
    FKBN: Med “indgreb” mener vi fx opgravning af hybenroser med entreprenør-maskiner på strandstykket ud for en matrikel beliggende i første række (uden en anden matrikel foran) - som det har været tilfældet for flere af vores medlemmer tidligere, fordi kommunerne har set sig “sure” på hybenroser. Vi forstår, at Naturstyrelsen har en holdning til hybenroser - men det ændrer jo ikke på lov og ret. Iflg. dit svar kan vi forstå, at kommunerne burde have søgt om dispensation til dette - vil du kort lige bekræfte dette?
    KD: Hybenroser er en invasiv art, som truer netop de naturtyper, vi har langs kysterne. Derfor indgår det ofte i Kommunens eller Naturstyrelsens plejeplaner for områderne, at roserne skal fjernes. Hvis du vil vide mere om det, skal du læse plejeplaner eller Natura 2000 handleplaner, dem kan du finde på deres hjemmesider eller ved henvendelse. På arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen behøver Naturstyrelsen eller kommunen ikke at ansøge om at fjerne invasive arter eller anden beplantning. Men på de klitfredede arealer skal de ansøge. Jf. spørgsmål 7 så skal en privat ejer af arealer, der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen heller ikke ansøge. Men i de klitfredede arealer skal også de ansøge.

  1. FKBN: Er det pålagt kommunerne at inddrage matrikelejerne, såfremt de vil lave indgreb på det strandbeskyttede område (fx i beplantning) - og hvorledes er kommunerne pålagt at forestå denne inddragelse?
    KD: Nej, kommunerne behøver ikke inddrage borgerne, hvis de f.eks udfører naturpleje, fjerner hyben, f.eks.
    FKBN: I relation til ovenstående pkt. 1 - såfremt en kommune nu søgte dispensation om fx opgravning af hybenroserne på strandstykket foran en strandgrundejers matrikel - spørger vi her i pkt. 2 om kommunen, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet eller en eller anden kommunal eller statslig enhed ikke er forpligtet til at inddrage borgeren i behandlingen af dispensationen - eller som det absolut mindste, er forpligtet til at give besked til borgeren, så denne ikke pludselig har entreprenør-maskiner kørende lige ude foran matriklen? Skal det forstås sådan, at såfremt der bliver givet dispensation til at køre med entreprenør-maskiner og opgrave fx hybenroser - er det ikke pålagt nogen at fortælle borgeren hvad der bliver givet dispensation til?
    KD: Nej, ingen har ejerskab på strand, klit og hav, ifølge loven er hverken ansøger eller myndighed forpligtet til at foretage høringer af naboer eller andre interessenter. Det gælder dog ikke i alle situationer, men i den sammenhæng, du spørger gælder det. Natura 2000 planer er i offentlig høring forud for vedtagelse. De sendes ikke specielt til specifikke borgere. Jeg vil råde dig til at undersøge, om der skulle være mulighed for at tilmelde sig en nyhedsliste via kommunens hjemmeside, så I kan følge med i kommunens planlægning. Planerne er offentlige, hvis ikke de ligger på hjemmesiden, kan du bede om at få et eksemplar tilsendt. Det er I alle tilfælde borgerens eget ansvar at sætte sig ind i lovgivningen og vide, hvad der gælder for en selv og ens ejendom. Dispensationer eller tilladelser kan du ansøge om aktindsigt i. Ifølge loven har alle borgere ret til at søge om aktindsigt i alle typer af sager.
  2. FKBN: Hvilke områder i Naturbeskyttelsesloven med relevans for strandgrundsejere ift. deres forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder af det strandbeskyttede område foran matriklen findes der - og er der herunder forskel på, hvorvidt grunden er udmatrikuleret helt ned til vandkanten eller ej?
    KD: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184057 her er linket til Naturbeskyttelsesloven, for jeres vedkommende er der tale om strandbeskyttelse, hvilket I kan læse om i §15. Det ikke matrikulerede område ejes oftest af Naturstyrelsen, men arealet er omfattet af samme lov uanset ejer. Hvis matriklen oprindelig gik helt ned til stranden, og der senere er sket en pålejring, vil man betragte de tilkomne meter som omfattet af samme matrikel.
    FKBN: Og i relation hertil vil vi gerne spørge hvor præcis man kan se hvem der ejer de ikke matrikulerede områder?
    Du skriver “Hvis matriklen oprindelig gik helt ned til stranden, og der senere er sket en pålejring, vil man betragte de tilkomne meter som omfattet af samme matrikel” - tak for den klare udmelding! Dog findes ordet “pålejring” ikke i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog - så vi bliver nødt til at få specificeret præcis hvad der menes med ordet. Vi går ud fra, der er tale om en sand-tilvækst - men er denne afhængig af at være “naturlig”, eller dækker den også over kommunernes sandfodring af strandene for at dæmme op for erosion af strandene? Nogle af vores medlemmer har matrikel helt ned til vandkant (lad os kalde dem type 1), andre har ikke og der er ingen matrikel mellem deres og vandkant (type 2), andre igen har heller ikke og der er en matrikel foran dem ejet af fx kommunen, et vejlaug el.lign men altså - intet bebygget herpå (type 3). Iht. til ovenstående citat fra dig, er der så forskel på det du skriver om pålejring for de tre typer?
    KD: Ja, vi er enige om betydningen af ordet ”pålejring”. Ja, der er forskel. Men jeg vil gerne se nogle konkrete ansøgninger, før jeg oplyser noget om specifikke ejendomme. Der kan være så meget, der kan have betydning for en sag.
  3. FKBN: Kan et fredet strandareal beliggende øst for en strandbyggelinie flyttes? Hvad kræver dette i givet fald?
    KD: Dette spørgsmål forstår jeg ikke helt. Jeg vælger at forstå det sådan, at du spørger om strandbeskyttelseslinjen kan flyttes eller helt ophæves. Det kan den som udgangspunkt ikke.
  4. FKBN: Må en strandgrundsejer (defineret som en person ejende yderste matrikel mod stranden) tage lidt sand fra stranden til sin have - hvis ja, hvor meget?
    KD: Nej, man må ikke fjerne materiale fra stranden, men det hedder sig, at man må tage det med, som kan være i en bærepose. Dvs. det man samler af f.eks. sten og skaller på en almindelig gåtur. Selvom man ejer yderste matrikel har man altså ikke nogen særlig ret til at hente sand eller andet materiale.
  5. FKBN: Må en strandgrundsejer have en båd liggende i klitterne ud for deres matrikel?
    KD: Ja, man må gerne have en båd liggende i kortere tid på stranden. Kortere tid er en weekend eller måske de 3 uger, man holder sommerferie i sit sommerhus. Hvis båden ligger der i længere tid eller permanent, kræver det en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
  6. FKBN: Må en strandgrundsejer klippe bevoksningen ud for deres matrikel (fx selvsåede gran, fyr, sølvpoppel, hybenroser osv.)?
    KD: Nej, man må ikke foretage ændringer i strand og klit uden først at have ansøgt om dispensation, hverken på den del, man selv ejer eller på Naturstyrelsens arealer.
    FKBN: Vi formoder, at der her er sket en misforståelse i dit svar til os, da man iht. Kystdirektoratets egen skrivelse omkring strandbeskyttelseslinien som strandgrundsejer må “fjerne ting, fx planter, buske, træer og bygninger” på egen matrikel. Alle vores medlemmers matrikler, som har haver søværts strandbeskyttelseslinjen burde derfor være omfattet af dette. Dette må du gerne bekræfte.
    Forvirringen opstår for os i forhold til hvornår/hvor langt denne ret til at fjerne beplantning stopper, da haverne har varierende længde men alle jo er beliggende søværts strandbeskyttelseslinjen. Kan du forklare dette tydeligere, så lægmand kan forstå svaret?
    KD: Jeg vil mene man skal holde sig til egen matrikel. Hvad planerne er med kommunale eller statslige nabomatrikler kan du som sagt få oplyst via plejeplanerne.
    FKBN (note til medlemmerne): Kystdirektoratets medarbejder misforstår for 2. gang vores spørgsmål - men skriver også (som vi allerede ved), at man selvfølgelig kan fjerne beplantning på egen matrikel.
  7. FKBN: I relation til kommunernes og statens store fokus på stormflods-sikring og den netop overståede 100-årshændelse, der ramte blandt andet Køge Bugt d. 4. januar, vil vi meget gerne høre, hvordan Kystdirektoratet stiller sig overfor de enkelte matrikelejeres pligt til at sikre egen bolig mod oversvømmelse i forhold til reglerne omkring bygningsværker søværts strandbeskyttelseslinjen; man kunne her forestille sig et scenarie, hvor en strandgrundsejer ville bygge en lav, permanent mur/værn rundt om sit hus for at beskytte dette permanent mod vandindtrængen ved de forventelige, fremtidige stormflodshændelser - og hvor hele eller dele af muren altså ville være søværts strandbeskyttelseslinjen.
    Ville en dispensation være forventelig i en sådan ekstraordinær situation?
    Vi finder det højst uforståeligt, at man pålægger borgerne at beskytte sig uden at give dem mulighed for at lave en permanent løsning - det tvinger jo folk til at skulle fylde sandsække og lave midlertidige sikringer, hver eneste gang der sker en stormflodshændelse. Det ville være fint, hvis svaret, udover at besvare ovenstående spørgsmål, også indeholdte en udtalelse i lægsprog fra Kystdirektoratet, som vi kan viderebringe til foreningens medlemmer.
    KD: Vi kan ikke og må ikke give forhåndsvurderinger eller godkendelser af projekter, der skal foreligge en konkret ansøgning, før vi kan svare. Men jeg kan oplyse, at det er grundejers egen pligt at sikre egen ejendom. Der gives normalt ikke dispensation til sikring af en enkelt ejendom. En dispensation/tilladelse kræver som minimum en samlet løsning for en længere strækning, hvor grundejere går sammen om en løsning.
  8. FKBN: Hvad vil Kystdirektoratet anbefale til lovlig sikring mod indtrængen/indbrud fra søværts strandbeskyttelseslinjen, når borgerne ikke må opsætte hegn?
    KD: I vil helt naturligt komme i dialog med Kystdirektoratets specialister i kystbeskyttelse, når I sender jeres ansøgning.
    FKBN: Vi har til sidst kun én ting, vi ikke helt har fået besvaret, nemlig spørgsmål nr. 9, der ikke vedrører kystbeskyttelse, men hvordan man lovlig som husejer kan sørge for, at uvedkommende kommer ind på ens grund, når man ift. strandbeskyttelseslinien ikke kan opsætte hegn mv.
    KD: Jeg har ikke nogen forslag til, hvordan det undgås at fremmede krydser jeres grund. Jeg går ud fra, at der ikke er tale om ulovligheder, men udelukkende forbipasserende med kortere eller længere ophold på jeres ejendom? Jeg plejer at give det råd, at man kan henvende sig til kommunen for at få en god skiltning til stranden, som naturligt leder folk udenom privat ejendom. Måske er det en mulighed.

Som det kan ses af ovenstående, har vi fået en del rigtig konkrete og brugbare svar i forhold til vores (få) muligheder og rettigheder på stranden.

Af særligt interessante afklaringer kan således konkluderes følgende:

- at kommunen kun skal søge om dispensation til fjernelse af fx hybenroser på klitfredede arealer, og selvom klitfredning jo har til formål blandt andet at modvirke sandflugt, har vi ingen klitfredede områder i hverken Solrød eller Greve Kommune:
Klik for større billede
Dvs. at kommunen ikke behøver ansøge om dispensation for at fjerne hybenroser fra alt, hvad der ikke er privat grund på stranden, og de behøver heller ikke hverken orientere om eller foretage høring inden en fjernelse af hyben eller anden invasiv vækst, idet der ikke er tale om klitfredede områder.

- at der er forskel på en strandgrundsejers forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder afhængig af, om dennes grund er matrikuleret helt ned til vandkanten eller ej, men der kan ikke siges noget overordnet omkring dette, idet oplysningerne foreligger på matrikelniveau. Er man interesseret i at vide noget om forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder tilknyttet sin specifikke matrikel, opfordrer vi til, at man selv kontakter Kystdirektoratet, idet vi som forening ikke har tiden til at gå ind i jeres specifikke sager.

- at strandbeskyttelseslinien i udgangspunktet hverken kan flyttes eller ophæves.

- at man uden dispensation kan fjerne bevoksning mv. fra sin matrikel (uden hensyn til strandbeskyttelseslinien), men at man er nødt til at søge om dispensation, såfremt man ønsker at fjerne bevoksning udenfor sin matrikel.

- at der i relation til stormflodshændelser normalt ikke gives dispensation til sikring af en enkelt ejendom. Taget i betragtning, at husejere er lovmæssigt forpligtet til at sikre vores huse mod stormflod og oversvømmelse, virker dette urimeligt; husejeren har pligt til at gøre noget, denne ikke kan få lov til! Man er derfor reelt tvunget til at midlertidigt at sikre sin ejendom med fx sandsække, hver gang der er chance for en stormflodshændelse. Dette virker som en urimelig påtvingelse.

- at der reelt ikke findes nogen lovlig og samtidig brugbar måde, hvorpå man som strandgrundsejer kan holde uønskede gæster væk fra sin grund.

Som aftalt på sidste generalforsamling, har vi fra foreningens opsparing afsat et beløb svarende til de indsamlede bidrag fra medlemmerne til at få en advokat til at undersøge forskellige rettighedsmæssige spørgsmål i forhold til strandgrundsejernes matrikler. Vi mener dog umiddelbart, at ovenstående indtil videre fint afdækker de spørgsmål, vi har fundet det relevant at få afklaring på. Vi vil derfor gerne diskutere dette emne (herunder eventuel tilbagebetaling af advokat-bidrag til de medlemmer, der måtte ønske det) på den kommende generalforsamling, og det vil således figurere i den invitation og dagsorden, der snart sendes ud.

søndag den 8. januar 2017

Svar fra Kystdirektoratet vedrørende rettighedsspecifikke spørgsmål

Tilbage i marts 2016 fik vi en delvis afklaring på nogle af vores rettighedsspørgsmål omkring stranden og strandbeskyttelseslinjen. Efterfølgende besluttede vi os for at engagere en advokat til at få uddybet punkterne yderligere, men inden vi satte dét i gang, sendte vi vores spørgsmål til Kystdirektoratet, idet disse forventeligt måtte kunne svare på nogle af dem og derved spare os nogle penge.


Vi har siden juni 2016 ventet på svar fra Kystdirektoratet, og her ca. 6 måneder efter har vi så endelig fået et svar på vores forespørgsel. Desværre har vi brug for at stille uddybende spørgsmål til deres svar - og håber i den forbindelse, at vi kan forvente en væsentlig hurtigere behandlingstid.


Vi finder det absurd, at en offentlig instans kan have en så lang behandlingstid - men der er vist ikke andet for end at vente.

Så snart vi hører nyt fra Kystdirektoratet, opdaterer vi her på siden, så svaret fra dem kan ses.

fredag den 30. december 2016

Forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve: Dige på kysten og i bugten spøger stadig

Som det kan ses af mødeindkaldelsen til Greve Kommunes Teknik- og Miljøudvalgsmøde d. 5. januar 2017, skal et forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve og Kommuneplantillæg nr. 12 drøftes.

Forslaget ligner på mange måder lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige, men der er dog en del forskelligheder, heriblandt ikke mindst en "orienterende skitse", der illustrerer forskellige diger som mulige sikringer mod havvandsstigninger:

"Orienterende skitse" - på side 14 giver anledning til bekymring
(klik for stort billede)

Forslag til hhv. lokalplan og kommuneplantillæg vil begge være i høring fra d. 24. januar 2017 til d. 16. marts 2017, og vi arbejder i øjeblikket på et høringssvar, som vil blive postet her på hjemmesiden og udsendt til foreningens medlemmer til inspiration til egne høringssvar.

Mere nyt følger!

tirsdag den 20. december 2016

Dialogmøde om Greve Kommunes strandlaug i Sydkysten

Så er det nyligt overståede dialogmøde om et muligt strandrenselaug i Greve Kommune også blevet omtalt i Sydkysten.

Læs Sydkystens dækning her (side 8) og læs vores noter her.



Var du med, og hvad var din oplevelse af aftenen?

fredag den 16. december 2016

Noter fra Greve Kommunes dialogmøde om muligt strandrenselaug d. 14/12-16 på Greve Gymnasium

I borgmester Pernille Beckmanns velkomst lagde hun blandt andet vægt på, at der politisk ikke er taget beslutninger om de skitserede løsninger, idet dette kræver økonomi og opbakning fra borgerne, ligesom at hun understregede, at stranden er meget brugt hvert eneste år af både borgere og besøgende udefra.




Den efterfølgende gennemgang ved Kaare Skjerning fra Greve Kommune kastede et generelt lys over emnet strandrensning, herunder:

Greve Kommunes kyststrækning er på ca. 8 km og fordelt på ca. 5,8 km tilhørende Greve Kommune, mens resten - ca. 2,5 km - tilhører Strandparken I/S. Greve Kommunes andel genererer ca. 6.000 tons tang årligt, mens Strandparken I/S' generer ca. 2.500 tons tang årligt.

De kendte metoder til strandrensning omfatter blandt andet skubbe-ud-metoden, traditionel strandrensning (med gummiged/traktorer), opsamling, brug af ombyggede landbrugsmaskiner samt den såkaldte Beachcleaner. Flere har været anvendt i regi af kommunen, og der undersøges løbende metoder til forbedring af den bestående strandrensning.

Hvad angår deponi og bortskaffelse af tang, har man gennem tiderne oplevet flere udfordringer, herunder ved nedpløjning af tang, der tilføjede næring til stranden (hvilket resulterende i øget vækst af planter), dyr afskaffelse pga. deponipriser, besvær med at filtrere sandet fra etc. Den nuværende aftale med en landmand, der aftager tang og fedtemøg, er den indtil videre billigste.

På sigt kunne en form for synergi med Solrød Strandrenselaug være ønskelig, og der kunne måske arbejdes på en aftale med dem.

De særligt udfordrende områder i relation til tang og fedtemøg i Greve er:
- Mosede Havn
- Umiddelbart nord og syd for Mosede Havn
- Mosede Fort
- Karlslunde Strandvej

----

I tilknytning hertil orienterede Preben Larsen fra Solrød Strandrenselaug om deres erfaringer med strandrensning:

Solrød Strandrenselaug tager sig af Solrød Kommunes ca. 6 km lange strand og består af tre grundejerforeninger (Solrød Strands Grundejerforening, Karlstrup Strand Grundejerforening og Jersie Strand Grundejerforening) og Solrød Kommune, der hver især bidrager med en andel til det samlede budget på 850.000 kr. (mod 2 mio. i Greve) til årlig strandrensning. Grundejerforeningernes andele opkræves via medlemskontingenter (som er differencieret iht. grundejerforeningernes størrelse) og svinger mellem 100-400 kr. årligt. Der arrangeres desuden aktiviteter (fx det årlige strandløb) for at få penge i kassen.

Strandrenselauget har i løbet af årene mødt mange udfordringer, som har måttet håndteres. Blandt andet har mange rensemetoder og -maskiner været i spil, og man har skullet finde frem til den bedst mulige måde at bortskaffe tang og fedtemøg på, ligesom at man har skullet forholde sig til slambekendtgørelsen (overholdelse af grænseværdier i det fjernede materiale, når dette skal bruges i relation til fødevarer).

I 2016 blev kommunens biogasanlæg en realitet - hertil leveres det indsamlede tang og fedtemøg (ca. 1.200 tons i 2016), som max må indeholde 50% sand og suppleres af andet affald for at nå op på de ca. 200.000 tons, der hvert år omsættes i anlægget.

----

Dan Hasløv fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma (som var samme firma som Greve Kommune benyttede ved deres "strandforbedrings"-projekt tilbage i 2014 - og som var en medvirkende årsag til, at vi stiftede foreningen) fremhævede, at han vidste, at naturstranden har en helt særlig betydning hos mange af kommunens borgere og gennemgik herefter de 4 forslag, de var fremkommet med som mulige løsninger på strandrensningsproblematikken, idet han understregede, at der ingen beslutning er taget omkring modellerne endnu;

1) Rørføring eller kanal bag Mosede Havn
2) Fremskudt kystlinje med sandfodring
3) Ny kyst (ekstra sand) med bølgebrydere
4) Fremskudt kystlinie og lagune (Amager Strandpark "kopi")

Mens de 3 øvrige forslag ifølge Dan Hasløv på forskellige måder var uhensigtsmæssige - for meget vedligehold, for dårlig arealudnyttelse, farlig for badende, risiko for tilsanding etc. - var det eneste løsning, som han udtalte sig positivt om, forslag nr. 2, hvor der indpumpes sand (ca. 40.000 m3) både nord og syd for havnen, hvilket dog er dyrt og vedligeholdelseskrævende, ligesom at udløb skal forlænges for at undgå tilstopning. Kort sagt var alle forslag på hver deres måde problematiske, men konklusionen må være, at han mente, at dette var det bedste af de 4 onder. Hvorvidt der arbejdes videre med det eller ej, vides ikke.

Han berettede desuden, at kommunen for nogle år siden erkendte, at tidligere tiders anlægning af en lille strandpark ved Mosede Fort med 3 høfder gav tang- og fedtemøgsproblemer, hvorfor blandt andet den ene høfde blev fjernet og de to resterende afkortet, men problemet er der stadig. En af grundene er, sagde han, at at zonen, hvor hvor tang kan fanges, er for stor, og især den stenede strand syd for Mosede Fort holder godt på tangen.

----

Inden gennemgang og udfyldelse af de udleverede scenarie-papirer fra konsulentfirmaet 12Byer, var der spørgsmål fra salen til panelet bestående af de 3 oplægsholdere, Kaare Skjerning, Preben Larsen og Dan Hasløv:

Har I set projektet fra 10 år siden? Blandt andet skulle høfderne helt væk, men projektet endte med at se helt anderledes ud end det, borgerne havde ytret ønske om (= lyt til borgerne og handl derefter!).
Panelet forholdte sig tavs.

Hvor meget arbejde kræves der af et strandrenselaug?
Preben Larsen: Organisator skal være relativt meget på stranden, når der køres dernede, men det er til at overskue - det er dog afhængig af, hvordan man har organiseret sig i lauget, og det kræver et godt samarbejde med kommunen og en dygtig entreprenør.

Har der været en diskussion i Solrød Strandrenselaug omkring det rimelige i, at man både skal arbejde frivilligt og være med til at finansiere strandrensningen? Alle har vel glæde af det.
Preben Larsen: Ikke som sådan - men kommunen betaler dog halvdelen af udgiften. Strandrenselauget blev oprettet, fordi grundejerforeningerne og Solrød Kommune fandt på det i samarbejde. Modellen blev fælles betaling fra starten, og andet har ikke været diskuteret.

Det virker som om, at sandfodring måske kunne være en god løsning. Hvis man graver tang ned inde bag stranden kan man opbygge et naturligt dige over tid og dermed lave en naturlig højtvandsbeskyttelse.
Dan Hasløv: Det vil kræve en diskussion (borgermøde) at forberede en digeopbygning på denne måde, og den øgede næring vil desuden ændre området markant.

Nedgravning af tang giver kønne klitter. Det bør desuden være alle i kommunen, der betaler for strandrensningen, for alle bruger stranden.
Taget til efterretning.

Kysten er blevet bredere i Solrød, men nord for Mosede Havn forsvinder sandet, formentlig fordi man har skruet op til en 3-dobling af kapaciteten på udpumpningen lige i strandkanten! Kunne man eventuelt hente sand i Solrød?
Dan Hasløv: Det er korrekt, at sandet overvejende vandrer mod syd -  en sandfodringsdiskussion kunne meget vel have fokus på at øge sandmængden et sted og minimere den et andet.

Ros til kommunen for at tage fat i et så vigtigt emne som strandrensning. Aktiviteten bør betales af alle, ikke mindst fordi kommunen bruger stranden til at profilere sig selv med. 
Mange er ikke interesserede i hverken dige eller fremskudt kystlinie, men hvis der skal tales om dette, bør det kombineres med stormflodssikring langt, langt ude i havet. Foreningen Køge Bugt Naturstrand vil meget gerne være med i et strandrensningslaug.
Taget til efterretning.

Tang kommer og går. Da strandparken blev bygget, lagde sandet sig bagved og farten på vandet blev nedsat. I almindelig retspraksis er det skadevolder, der udbedrer skaden - det bør også gælde her; Strandparken I/S bør udbedre skaden, der er sket som følge af opførslen af strandparken. Sørg for ordentlig strandrensning, så mest muligt af den naturlige strand bevares.
Panelet forholdte sig tavs.

De fleste problemer er selvskabte. I 1931 byggede man havnen 100 meter ude i vandet, hvilket skabte et naturligt flow. Projektet syd for Mosede Havn var en fejl, hvilket den tidligere borgmester (Hans Barlach) også har indrømmet. Trods løsningsforsøg er det stadig et problem! Tangskubningsforsøget er som at skovle sne ind til naboen.
Dan Hasløv: Mange ø-havne bliver sandet til - der findes kun få uden tilsanding, så det er ikke en løsning at forsøge at grave havnen fri.

Ingen interesserer sig for Hundige strand, fordi den hører under Strandparken I/S, men en samlet løsning er nødvendig.
Pernille Beckmann: Det er besluttet, at der skal rettes fokus mod Strandparken I/S, så vi får valuta for de penge, vi hælder heri.

Kan man bruge metoden fra 1980'erne, hvor man anvendte en sandsuger til at pumpe sand op på stranden?
Dan Hasløv: Der skal være stor vanddybde, for at dette kan lade sig gøre, så pt. er det ikke muligt, men man kunne håbe på, at der udvikles nye sandsugere til lavt vand.

Skubbe-metoden til strandrensning var meget påvirket af vejr og mennesker, der ikke havde styr på det. Det var spild af tid og penge. Fremadrettet kræver den slags uddannelse og at man holder øje med vejrudsigten. Generelt bør man også passe på, hvad man lukker ud i bugten - der bør være en form for kontrol heraf. 
Kaare Skjerning: Det er korrekt, at vandet bliver mere og mere næringsrigt. Hensigten ved skubbe-metoden var at skubbe tang ud, når vejret var til det, men det hele kan vende på 4-5 timer, hvilket er problematisk, når entreprenøren ikke har maskinel stående lokalt (= lang udrykningstid).

Vandkvaliteten har været dårlig i år - vandet har været brunt og der har været forurening ved Granhaugen, men ingen fik besked, fordi der ikke var nogen varsling omkring forureningen. Der har heller ikke været kontrol af strandrensningen. Hvorfor laver man ikke lokale i nedgravede contrainere?
Kaare Skjerning/Dan Hasløv: Det er korrekt, at vandet er blevet mere grumset i år. Der er mange tilsynsførende i Solrød Strandrenselaug - måske er det en idé Greve kan bruge? 

----

Afsluttende gennemgik 12Byer 3 mulige scenarier/løsninger i relation til et strandrenselaug; 1) en ikke-aktiv konstruktion, der har max 3 årlige statusmøder med kommunen 2) et jævnbyrdigt samarbejde mellem strandrenslaug og kommune og 3) strandrenslauget som eneanvarlig for strandrensingen. Alternativt kunne et helt 4. scenarie komme i spil afhængig af borgernes inputs.

Foreningen anbefaler medlemmerne at bifalde løsning 1, da man altid kan opjustere på strandrenselaugets ansvar, når man har set, at det kan løfte opgaverne.

Intet blev besluttet på dialogmødet, der udelukkende blev brugt som platform for idégenerering.

Kommentarer kan sendes til Kaare Skjerning på vlm@greve.dk, og præsentationerne og en opsamling på de tilbagemeldinger, der er kommet ved dialogmødet, vil kunne findes på Greve Kommunes hjemmeside (de arbejder ikke lige så hurtigt som foreningen) :-) Der er byrådsbehandling til marts - vi holder naturligvis øje med, hvad der sker fremadrettet.