mandag den 4. marts 2019

Generalforsamling i Foreningen Køge Bugt Naturstrand

Kære betalende medlem af foreningen

Vi har d. 28. februar 2019 udsendt indkaldelse til generalforsamling i foreningen - så tjek din mail og husk at melde dig til  :-)

Vel mødt!

fredag den 7. september 2018

Kystbeskyttelsesprojektet i Solrød Kommune

Solrød Kommunes Byråd har netop vedtaget, at man skal gå videre med arbejdet omkring kystbeskyttelsesprojektet.

Kommunen holder ikke overraskende fast i, at det er de borgere, der får gavn af beskyttelsen, som skal være med til at betale for den (og dette er altså ikke alle borgere, selvom hele kommunen får gavn af beskyttelsen), og en fordelingsnøgle herfor er nu i støbeskeen. 

Særligt hæfter vi os ved, at projektet har været til udtalelse hos Kystdirektoratet, der nævner, at det kan blive nødvendigt at udbygge stranden for at sikre et tilstrækkeligt bredt strandplan foran de nye forklitter i projektet.





onsdag den 6. juni 2018

Strandens Hus rumsterer i baggrunden

Som vi skrev om tilbage i januar, prøvede vi dengang at finde hoved og hale i Solrød Kommunes projekt "Strandens Hus". Det viste sig temmelig udfordrende, idet man ikke vendte tilbage med den information, vi efterspurgte.

Nu rumsterer projektet alligevel lidt i baggrunden, og i Solrød Avis kan det således læses, at drømmene fortsat lever - men ikke alle er lige begejstrede.


Vi er som forening positivt indstillede overfor nænsomme initiativer, der holdes på og ud for kommunale matrikler og som højner strandområdets værdi. Men hvis der er tale om initiativer, som er til gene for beboere i området i form af øget trafik, parkeringsproblemer, lugtgener, støj og lignende, er spørgsmålet, om strandområdets værdi kan siges at blive højnet.

Hvad synes du?

søndag den 27. maj 2018

Privatlivspolitik

Hos Foreningen Køge Bugt Naturstrand betyder det meget for os, at dine private data er beskyttet og sikret, og vi har derfor udarbejdet en privatlivspolitik (jf. dokumentet "Privatlivspolitik") samt en fortegnelse over foreningens behandlingsaktiviteter (jf. dokumentet "Fortegnelse over foreningens behandlingsaktiviteter"). Vi har udarbejdet disse for at være i fuld overensstemmelse med den nye generelle databeskyttelseslovgivning (også kendt som GDPR), som er trådt i kraft d. 25. maj 2018.

Da du allerede tidligere ved at melde dig ind i foreningen har angivet, at du ønsker at modtage information fra foreningen (som fx nyhedsbreve og information om nye indlæg på hjemmesiden), vil vi fortsat sende disse til dig. Hvis du ønsker at opsige dit medlemsskab eller ikke ønsker at modtage flere emails fra os, skal du blot skrive dit ønske til enten karina@naturstrand.dk eller kasper@naturstrand.dk.

For fuld gennemsigtighed beder vi dig om at gennemgå de to dokumenter, som du kan finde nederst på siden "Om os". Hvis du ikke kan acceptere omfanget og/eller vores måde at behandle dine oplysninger på, bedes du notificere os med det samme og angive dit ønske - fx udmeldelse af foreningen og sletning af dine data. Hvis vi ikke hører fra dig snarest, vil du blive anset for at have accepteret dokumenterne og deres indhold.

torsdag den 10. maj 2018

Risiko for fækale bakterier i badevandet efter skybrud

https://www.altinget.dk/images/article/158684/15393.jpg
(Foto: Colourbox - fra artiklen hos Altinget)


Skynd dig at snuppe en dukkert her til formiddag - de næste dage risikerer du at svømme rundt i fækale bakterier (afføringsbakterier)! - DMI varsler nemlig skybrud!

Da Greve Kommune endnu ikke har prioriteret vores ønske om konsistent at varsle kommunens borgere om badevandskvaliteten kan man som tommelfingerregel gå ud fra, at kraftige regnskyl forhøjer risikoen for fækale bakterier i badevandet af to årsager;

* Idet regnvandet i store dele af landet udledes i kloakken og ikke i lokalt i faskiner, bliver  rensningsanlæggene belastet i en sådan grad, at der sker overløb og at spildevand (evt. delvist renset) bliver derfor skyllet ud i bugten "til glæde" for både borgere og andre besøgende.

* Landarealer kan blive vandet i så store mængder, at vilde dyrs afføring kan flyde med vandet, lande i åer og bliver skyllet videre ud i bugten.

Derfor anbefaler vi, at man ikke bader i flere dage efter kraftig regn.

Læs desuden denne artikel på Altinget, der forklarer kommunernes ansvarsløse (og straffrie) forurening af vandmiljøet.

I artiklen nævnes blandt andet følgende; "Myndighedernes ”punktkilderappport” omfatter udledninger fra renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse samt akvakultur (men ikke landbrug).

Den viser, at udledninger fra overløb medfører ca. 40 procent af den samlede belastning af vandmiljøet fra punktkilder med organisk materiale, ca. 20 procent af kvælstofudledningen og godt 30 procent af fosforemissionerne. Hertil kommer en ukendt mængde af miljøfremmede stoffer, som myndighederne ikke kender omfanget af."


tirsdag den 8. maj 2018

Mulig ophævelse af strandbeskyttelseslinien

Byrådet i Greve Kommune har netop vedtaget, at kommunen skal ansøge Miljø- og Fødevareministeren om ophævelse af strandbeskyttelseslinien ved Greve Marina og Mosede Havn og de tilgrænsende naboarealer - dvs. ikke blot foran havnene og offentlige arealer, men også foran private matrikler!

Som forening er vi for initiativer, som højner strandområdets værdi, såfremt disse placeres foran offentlig ejendom - og mens vi kan se visse fordele i en udvikling af de to havneområder, finder vi det stærkt bekymrende, at kommunen ønsker at ophæve beskyttelsen foran private matrikler.

Vi har naturligvis sendt Byrådet en indsigelse inden afholdelsen af byrådsmødet, hvor beslutningen om at søge om ophævelsen blev taget - Byrådet valgte således at se bort fra indsigelsen. Indsigelsen kan ses nedenfor.

Hvorvidt Miljø- og Fødevareministeren vil godkende ansøgningen, er stadig uvist - men vi følger vanen tro sagen.

-----

Att.: Greve Byråd


Mulig ophævelse af strandbeskyttelseslinje
- dagsordenspunkt på Byrådsmødet d. 23. april 2018

Foreningen Køge Bugt Naturstrand har noteret sig, at Greve Kommune påtænker at benytte sig af muligheden for at ansøge Miljø- og Fødevareministeren om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ved Greve Marina og Mosede Havn, og at dette er til behandling på Byrådets møde d. 23. april 2018.

Mens foreningen kan se fordele i en ophævelse direkte på havnene med de øgede muligheder for udvikling og benyttelse af havnene som dette måtte medføre, finder vi det stærkt bekymrende, at den planlagte ophævelse spreder sig - “som et hængsel” til naboarealer (for at bruge kommunens egen formulering), der er områder beliggende ud for private matrikler, herunder specifikt områderne beliggende ud for Rørsangervej og Køge Bugt Allé hvad angår Greve Marina og områderne beliggende ud for Klintelundsvej og Fundersvej hvad angår Mosede Havn.

På vegne af foreningens medlemmer opfordrer vi derfor til, at kommunen udelukkende holder sig til en eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ud for matriklerne i direkte forbindelse med havnene, som ikke er beliggende foran private matrikler.

En ophævelse af strandbeskyttelseslinien foran private matrikler er ikke kun unødvendig - det lukker op for en sand Pandoras Æske af mulige utilsigtede og uønskede sideeffekter for de beboere, som har matrikler i de nævnte områder. Desuden er stat og kommunes indblanding i private forhold (inkl. ejendomsforhold) ej heller at betragte som borgerlige værdier, hvorfor vi regner med Borgmesterens og Byrådets øvrige borgerlige medlemmers forståelse.

Slutteligt mener vi ikke, at en rekreativ udvidelse af private virksomheder (Greve Marina og Mosede Havn) opfylder betingelserne for ændringer, som i dette tilfælde minder om en form for ekspropriering, når en ophævelse af strandbeskyttelsen kan resultere i utilsigtede og uoverskuelige konsekvenser for de borgere, som ophævelsen vedrører.

Vi beder Kommunen og Byrådet anse nærværende skrivelse som en indsigelse imod inddragelsen af naboarealerne i planerne og anmoder venligst om, at denne bringes med som bilag på mødet d. 23. april 2018.

Med venlig hilsen

Foreningen Køge Bugt Naturstrand

fredag den 16. februar 2018

Stormflodssikring i Solrød Kommune - skitseprojekt og udgiftsfordeling

Som flere formentlig har bemærket, er Solrød Kommune begyndt at røre på sig i relation til stormflodssikring. Således har Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget til deres seneste møde haft to særdeles interessante punkter på dagsordenen, nemlig:

1) Katalog med løsninger til kystsikring

og

2) Forslag til principper for udgiftsfordeling vedr. kystbeskyttelse

(de to punkter har nr. 23 og 24 på kommunens referat fra Økonomi, Teknik- og Miljøudvalgsmødet)




For begge punkter er Administrationen med udgangspunkt i kystsikringskataloget og den nedsatte udviklingsgruppes anbefalinger kommet med deres indstillinger, som udvalget for begges vedkommende har anbefalet til den videre behandlingsproces.

Hvad angår punkt 1 er det værd at nævne, at man fra Statens side har revideret forventningerne til vandstandsstigninger ved stormflod, således at en vandstandsforhøjelse på 1,54 m nu svarer til en 20-årshændelse og en vandstandsforhøjelse på 2,0 m svarer til en 100-årshændelse. Det betyder, at den i Solrød Kommune oprindeligt besluttede sikringskote på 1,54 m for sikringszonen øst for Strandvejen nu tilsvarende er ændret til 2,0 m, mens man holder fast i de 2,8 m vest for Strandvejen.

På grund af et forskelligt behov for kystsikring i det oversvømmelsestruede område, har man delt det op i 4 områder med hver deres egnede løsningsmodeller. For foreningen er fokus i særdeleshed på område 2 og 3 - fra slutningen af Trylleskoven mod syd og hele vejen til Staunings Ø - idet vi har grundejere her, der i højere eller mindre grad vil blive påvirket af de modeller, det besluttes at arbejde videre med.

For område 2 (fra Mosebækken til Ventegodtsvej) anbefales en, hvad vi anser som ”light” løsning med sandfodring af klitter, højvandslukker og et tværdige op til område 3 - og vurderingen i kystsikringskataloget er, at klitterne vil føles, som de altid har gjort, selvom der udvalgte steder er foretaget forstærkninger med sandfodring. Store dele af strækningen er i dag allerede oppe på det valgte sikringsniveau på 2,0 m, og vores indtryk er, at dette er den absolut bedste og for beboerne i området mindst generende løsning, der samtidig sikrer et nødvendigt forsvar mod både bølgepåvirkning, stormflod og havspejlsstigning. 

Derimod er de anbefalede løsninger for område 3 (fra Ventegodtsvej til kommunegrænsen mod Køge) væsentligt mere omfattende, idet området her er langt mere udsat end andre steder i kommunen. Ud af forskellige modeller omfattende etablering af landdige, klitdige, højvandslukker og mobile lagunegabslukker anbefaler udviklingsgruppen bakket op af Administrationen og Økonomi-, Teknik og Miljøudvalget, at der etableres et landdige ved lagunen - hvorvidt det ønskes udformes med den eksisterende sti eller havværts stien, er uklart. Denne løsning vil forstyrre både natur og beboere, og etableres der fremtidige forstærkninger af diget, vil det blive mere synligt end det er skitseret i dag. 

Endnu er dog alle muligheder i spil, idet forslagene inden høring sendes til udtalelse/godkendelse hos Kystdirektoratet. Med de nylige lempelser i Naturbeskyttelsesloven kan det være, at man hos Kystdirektoratet ser mildere på de indgreb og dermed de naturmæssige konsekvenser, modellen for område 3 har - men laguneområdet er Natura-2000-fredet, så det er tvivlsomt.

——

Hvad angår punkt 2 er dette et uretfærdigt smertensbarn for mange. Kystbeskyttelsesloven angiver, at ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller andre fordele ved kystsikring, også skal være med til at betale for den, og den enkelte kommune har relativt frie tøjler til at sætte kriterierne for en fordelingsnøgle i forbindelse hermed. Således har udviklingsgruppen foreslået Solrød Kommune, at kriterier som de enkelte ejendommes areal, beliggenhed, anvendelse og værdi samt opnåelse af beskyttelse og andre  fordele skal bruges som udgangspunkt for fordeling af udgifterne til kystsikringen.

Med udgangspunkt i ovenstående er det kun de, der forventeligt direkte påvirkes af potentielle oversvømmelser, der skal betale for kystsikringen - og for private boligejere er det grundejerne tættest på Staunings Ø/kysten, der kommer til at betale forholdsmæssigt mest. Dette på trods af, at alle (både de, der ejer fast ejendom og de, der ikke gør) i kommunen potentielt har fordel af bevarelsen af stranden og klitterne - og at der i lovgivningen er hjemmel til, at kommunen kan bidrage med et beløb ud over, hvad den besluttede fordelingsnøgle angiver (kommunen har også en “grundejerandel” i den skitserede fordelingsnøgle), hvorfor kommunen derfor som “repræsentant” for de, der ikke er direkte påvirket af eventuelle oversvømmelser men stadig har fordel af en kystbeskyttelse, kan vælge at øge sit økonomiske bidrag til sikringen. Den kommunale interesse må vel også strække sig længere end det, da kyststrækningen er ét af kommunens absolutte største aktiver og man derfor må forvente, at rekreative interesser, landskab og offentlige anlæg ønskes bevaret og beskyttet. Desuden er der mellem risikozonerne indbyrdes positiv påvirkning fra de valgte løsningsmodeller, således at eksempelvis “baglandet” i område 4 får sekundær beskyttelse fra de andre områder. Det er uklart, hvorvidt fordelingsnøglen afspejler denne afsmittende effekt. 

Foruden det uretfærdige i fordelingsnøglen er det værd at bemærke, at de skitserede enhedspriser (2,04 kr. pr. m2 svarende til 2.040 kr. for en matrikel på 1000 m2 i område 2 og 2,60 kr. pr. m2 svarende til 2.600 kr. for en matrikel på 1000 m2 i område 3) er baseret på anslåede anlægspriser og dermed på ingen måde hverken er bindende eller nødvendigvis realistiske. 

Umiddelbart er det måske til at overleve at skulle betale op til 2,60 kr. pr. m2 som en engangsudgift, men det fremgår i oplægget ikke, om der netop er tale om en engangsudgift, eller om flere udgifter efter samme fordelingsnøgle til eksempel drift/vedligehold kan forventes. I et notat fra udvalgets advokat, Poul Heidmann, behandles driftsfasen og den eventuelle økonomi heri overfladisk, og der gives ingen afklaring på, hvorvidt yderligere udgifter kan forventes eller ej. 

Også dette oplæg skal inden høring sendes til udtalelse/godkendelse hos Kystdirektoratet, og vi afventer nyt i begge tilfælde.