mandag den 13. august 2012

Der kommer store vindmøller i Køge Bugt



Vi står overfor en stor udfordring... Vindmøller!


Som skrevet d. 19. juli er der udsigt til vindmøller i Køge Bugt - rent bogstaveligt - men vi har muligheden for at skrive indsigelser til Energistyrelsen inden høringsfristen d. 26. august 2012 - det er om 13 dage!!! Der er ikke længe til - og efter den dato kan løbet meget vel være kørt!


Ovenstående billede (klik på billedet for at se det større!) er taget fra en rapport som er blevet udarbejdet på vegne af Energistyrelsen. Desuden kan du læse Greve Kommunes syn på vindmølle sagen i materialet til dagsordenen til Teknik- og Miljøudvalgets møde idag. Greve Kommune frabeder sig vindmøllerne, hvilket er fornuftigt... Men er det nok til at overbevise staten om ikke at ødelægge vores dejlige strand og miljø her i Køge Bugt?

Hvordan kan du hjælpe?

Du kan hjælpe ved;

1) At skrive en indsigelse til Energistyrelsen på ens@ens.dk. Du skal skrive hvorfor du ikke ønsker at Energistyrelsen laver vindmøller i Køge Bugt, underskrevet med dit navn og din adresse. Det er meget vigtigt at vi alle gør dette, og en mail er jo det mindste man kan bidrage med.

OG

2) At sprede budskabet - få alle dine naboer og bekendte til at skrive indsigelser til Energistyrelsen.

OG

3) At underskrive Hundige Havns underskriftsindsamling.

DIN HJÆLP ER NØDVENDIG!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar