mandag den 15. maj 2017

Foreningen var i sidste uge inviteret til et møde på Greve Rådhus om etableringen af et strandrenselaug i Greve Kommune. Da netop strandrensningen er en af foreningens mærkesager deltog vi naturligvis.



Ud af et pænt antal inviterede parter var kun 12 mødt op - deriblandt formanden og næstformanden for Foreningen Køge Bugt Naturstrand.

Mødet bestod af en kort introduktion af deltagerne og dernæst gik arbejdet i gang hvor vi så på 1) formålet med lauget, 2) laugets opgaver og sidst men absolut ikke mindst 3) laugets økonomi.

Foreningen kom bl.a. med følgende pointer - eller støttede andre deltagere i deres pointer;

  • Lauget bør ikke være et "strandrenserlaug" men et "strandlaug" for at signalere, at lauget på sigt kan tage sig af andre ting vedr. stranden
  • Laugets pt. eneste opgave er strandrensningen samt evaluering og effektivitets- og omkostnings-optimering af denne
  • Laugets geografiske ansvarsområde skal være hele kysten langs Greve Kommune med undtagelse af området dækket af Strandparken I/S - men der opfordres herfra til etableringen af et stærkt samarbejde med netop Strandparken I/S
  • Laugets rensningsansvar på stranden er begrænset til selve strandstykket - ikke klitterne - og bør ikke inkludere oprydning fra Sankt Hans (med mindre dette allerede er i budgettet i dag og derved ikke vælter laugets budget), indsamling af skrald, bortskaffelse af drivtømmer eller plastik/affald fra skibe eller havet generelt
  • Lauget bør ikke være afgrænset til grundejerforeninger, da andre aktører også kan have en interesse i en ren og lugtfri strand - fx andre foreninger (som fx Foreningen Køge Bugt Naturstrand, sports- og sejladsforeninger, erhvervsdrivende osv.)
  • Laugets medlemmer bør kun bestå af aktører bosiddende i Greve Kommune
  • Laugets bestyrelse bør sikres mod fjendtlig overtagelse ved 'øremærkning' af nogle af bestyrelsesposterne, så de kun kan besættes af anerkendte aktører (foreninger) i Greve Kommune. Ét medlem skal fast være besat af en repræsentant fra Greve Kommune som gennem sin ansættelse i kommunen håndterer kommunikationen mellem lauget og denne
  • Lauget skal kunne tage imod observationer fra strandens gæster om hvor det aktuelle behov for strandrensning er - og disse observationer skal være offentlige tilgængelige. Dette kunne gøres gennem brug af fx Facebook eller gennem identiteten tilknyttet deres email adresse eller lignende, hvor observatøren offentligt står frem med sit navn (eller profil). Foreningen ønsker dette af to årsager; 1) at undgå, eller i det mindste gøre det åbenlyst, hvis folk forsøger at prioritere "deres" strandstykke ved konstant at indsende observationer om dette, så resten af stranden risikerer at blive nedprioriteret, 2) at gøre det muligt at lave statistik på antal og lokation af observationer. Lauget skal dog ikke være begrænset af disse observationer, men have sin egen rensnings-prioritering og plan. Observationerne skal ses som en ekstra hjælp til lauget.
  • Lauget skal forestå arbejdet med strandrensningen og skal kunne reagere flydende ift. årstid og mængde af tang og fedtemøg (gennem observationer fra medlemmerne og bestyrelsens kendskab til behovet). Sommerhalvåret bør prioriteres først - men der bør som udgangspunkt renses hele året
  • Lauget skal håndtere alt fra indgåelse af aftaler med aftagere og udførende kræfter - men skal kunne trække på kommunes ekspertise indenfor jura
  • Laugets økonomi skal udelukkende være baseret på Greve Kommunes tilskud og frivillige indbetalinger fra medlemmerne og andre aktører (som fx foreninger og erhvervsdrivende, der fx ser en ren strand som en god forretning eller som havende en markedsføringsmæssig værdi)
  • Laugets forslag til vedtægter ved den stiftende generalforsamling skal ikke beskrive muligheden for et medlemskontingent - det er vigtigt for Foreningen Køge Bugt Naturstrand, at stranden som et fælles aktiv også drives solidarisk af kommunens borgere. Det står en fremtidig bestyrelse frit for, på et senere tidspunkt, at indkalder til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at udvide vedtægterne med et tvunget kontingent - det kan man jo ikke forhindre, men som udgangspunkt er det vigtigt at laugets fundament hviler på et solidarisk princip om at renholdelse af stranden er et fælles anliggende
Vi vender tilbage med nyt, så snart der sker noget på denne front. 


fredag den 12. maj 2017

Høringssvar vedr. Greve Kommunes Kommuneplan 2017-2029

Foreningen har skrevet nedenstående høringssvar til Greve Kommune vedrørende forslaget til Kommuneplan 2017-2029.

Du kan frit bruge høringssvaret som inspiration til dit eget svar, og vi anbefaler dig at få det skrevet med det samme, så fristen d. 19/5-17 ikke overskrides. Du er også velkommen til at kopiere det hele og indsende det i dit eget navn, eller blot skrive til plan@greve.dk at du er enig i Foreningen Køge Bugt Naturstrands høringssvar, hvis du er enig i punkterne og ordlyden. CC gerne dit svar til kasper@naturstrand.dk.

Husk også borgermøde omkring kommuneplanen tirsdag d. 16/5-17 kl. 17.00 på Greve Gymnasium!


Foreningen Køge Bugt Naturstrand har efter gennemlæsning af Kommuneplan 2017-2029 følgende kommentarer (sidetal refererer til den samlede PDF-udgave af forslaget):


S. 10
På kortet er markeret med gul streg langs stranden gennem hele kommunen, men der er uforståeligt nok ingen forklaring på de forskellige markeringer på kortet. Vi forudsætter, at der er tale om en planlagt rekreativ sti, som stammer fra Fingerplan 2013. I Appendix 2 i samme plan fremgår det, at der skal planlægges en befæstet sti (minimum grusbefæstet) på stranden langs alle kyster omfattet af Fingerplanen. Der skrives desuden: ”Der skal være en sti langs kysten, inklusiv havneløbet i København”, og ”De overordnede, rekreative stier skal være egnede for både cyklende og gående”.
I Greve er gode cykel- og gangstier på begge sider af Strandvejen, som opfylder Fingerplanens ønsker om en kystnær sti, der er egnet for både cyklende og gående i en grad der er mindst på niveau med eller bedre end det, der ses i andre kommuner.

Da en befæstet sti på stranden vil betyde en væsentlig forringelse af et af Greve Kommunes vigtigste naturområder, anbefaler foreningen derfor, at kommunen arbejder på at få fjernet den planlagte sti fra den kommende Fingerplan 2017. I kommuneplanen bør kommunen desuden præcisere, at der ikke er behov for yderligere stier øst for Strandvejen, og den på flere kort viste sti bør fjernes fra disse kort.

Enten må Greve Kommune stå ved ønsket om en befæstet sti på stranden - eller sørge for at få den fjernet fra planerne!

S. 21
Blandt byrådets ønsker nævnes ”Fremme anvendelsen af kysten”, og de strategiske mål fra Planstrategi 2015 i tilknytning hertil er ”Mere plads til vild natur, rigere dyre- og planteliv og bedre plads til fællesskab og friluftsliv i naturen”.

Det er dejligt at konstatere, at Byrådet ønsker mere og bedre natur og vil fremme anvendelsen af kysten. Vores uspolerede naturstrand er Greve Kommunes største aktiv, og kysten anvendes i dag af rigtig mange mennesker – såvel kommunens borgere som turister til blandt andet gå- og løbeture, hundeluftning, badning, kajakroning, surf og sejlads. Det er vigtigt at holde fast i dette og sikre kysten mod anlæg, som f.eks. den i Fingerplan 2013 viste cykelsti. Herved sikres også Byrådets ønsker om at prioritere vild natur, dyre- og planteliv. Den uspolerede naturstrand repræsenterer 8 km vild natur – så vild som natur nu kan blive i et område som vores. Det skal vi holde fast i.

S. 22
Blandt byrådets ønsker nævnes ”Klimatilpasningsprojekter gennemføres jf. Klimatilpasningsplan, tilpasning til stormflod og 3-stjernet badevand” og de strategiske mål fra Planstrategi 2015 i tilknytning hertil er bl.a. “Vedligeholde og tilpasse vores fysiske omgivelser til at håndtere mere vand og øge adgangen til …... kysten”.

Håndtering af de øgede mængder vand er naturligvis en nødvendighed, og 3-stjernet badevand er bestemt også ønskeligt for alle strande i kommunen, og ikke kun Hundige Strandpark, som tilfældet var det i 2016. Derimod er adgangen til kysten allerede god med en lang række muligheder for at  komme fra Strandvejen til kysten, hvorfor foreningen ikke mener, at øget adgang er relevant.

Foreningen foreslår derfor, at kommunen udelader kysten under de strategiske mål og i stedet fokuserer på, hvordan 5 ud af 5 strande i stedet for 1 ud af 5 får 3-stjernet badevand.

Foreningen foreslår desuden, som allerede kommunikeret flere gange tidligere, bl.a til workshop om Parkpolitikken i kommunen, at der etableres et badevands-varslingssystem, så Greve Kommune ikke lader kommunens borgere og andre svømme rundt i fækale bakterier i tre dage, før der kommer svar på jeres stikprøver. Med den ikke imponerende statistik for badevandskvaliteten i kommunen kan dette ikke understreges nok. Nu må det være tid til at prøve at give borgerne en løsning, de kan bruge til noget - og som de kan regne med.

S. 24
“....Derudover har der i denne kommuneplan været fokus på at skabe rammerne for et sammenhængende stisystem mellem land og by, så den nære natur, det åbne land, kysten og Hedeland let kan nås på cykel og ved gang”.

Kysten kan i dag let nås på cykel eller ved gang via det eksisterende system af stier og veje. I forhold til transport langs med kysten giver de eksisterende cykelstier på Strandvejen mulighed for at cykle på sikre stier hele vejen gennem kommunen og med fuld sammenhæng med de tilsvarende cykelstier i nabokommunerne. Fra cykelstierne på Strandvejen er der en lang række steder mulighed for at gå ned til stranden. For gående er der med de eksisterende forhold mulighed for at gå på selve stranden eller på stierne langs Strandvejen, hvorfra der en lang række steder er adgang til stranden. Der er således ikke behov for yderligere stier øst for Strandvejen.

Foreningen foreslår, at den lette adgang til kysten tydeliggøres i kommuneplanen, og den på flere kort viste planlagte sti på/langs stranden bør fjernes fra alle kort i kommuneplanen, ligesom kommunen bør fjerne denne planlagte sti fra den kommende Fingerplan 2017.

S. 40
Kommunens ønsker til arbejdet med Fingerplan 2017 skitseres, og blandt ønskerne er ikke en annullering af den planlagte sti på stranden.

Foreningen anbefaler, at en annullering af den planlagte sti på stranden indgår i kommunens videre arbejde i dialogen omkring Fingerplan 2017.


S. 58
På kortet, der skitserer de delområder, hvor der muliggøres en ændret anvendelse specifikt med byggeri op til 5 etager, er både strandvejsområde og selve stranden markeret for Greve Strand. Kun strandvejsområdet og ikke selve stranden er omfattet af denne mulighed, og Greve Strand bør således ikke være markeret.

Foreningen forventer naturligvis, at markeringen ændres, så selve stranden ikke er omfattet.

S. 77
“... Planlægningen af offentligt tilgængelige og private friarealer og rekreative stier skal i samarbejde med grundejerne sikre de bedst mulige adgangsvilkår for offentligheden, herunder til kysten”.

Der er, som tidligere nævnt, allerede vældig gode adgangsforhold til kysten, og der er således ikke behov for planlægning af yderligere adgange dertil.

Foreningen anbefaler derfor, at formuleringen “herunder til kysten” udgår af afsnittet.
S. 82
“...Strandrensning nødvendig - særligt ved Mosede”.
“Kyststrækningen og havnemiljøet (Mosede havn og Fortet) bør fremhæves særligt – stor attraktion. Mange ved det ikke, så der er brug for at fortælle om kvaliteterne i kommunen og Køge Bugt”.

Det er rigtigt, at den uspolerede naturstrand er en særdeles stor attraktion. Den skal derfor bevares bedst muligt, blandt andet ved bedre, billigere men samtidig mere effektiv strandrensning, friholdelse fra cykelstier etc.

S. 108
“...For at være en attraktiv kommune for borgere og erhverv vil Greve Kommune beskytte og synliggøre særlig værdifulde naturområder”.

Det er glædeligt, at Byrådet vil beskytte særlig værdifulde naturområder, hvortil den uspolerede naturstrand må regnes.

S. 118
“...De rekreative forbindelser mellem kysten og det åbne land skal styrkes” og “...Grænsefladerne mellem byen og kysten og byen og det åbne land styrkes”.

Som tidligere nævnt er forbindelserne til kysten allerede rigelige og i øvrigt også velfungerende. Derfor undrer ønsket om en “styrkelse” foreningen, og det ville derfor være ønskeligt at blive orienteret om, hvad denne “styrkelse” præcis indebærer.

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen uddyber, hvorledes forbindelser og grænseflader til kysten ønskes styrket.

S. 121
“...kysten skal friholdes for yderligere bebyggelse, anlæg til beboelse, erhverv, andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til rekreative formål”.

Foreningen finder denne udmelding særdeles positiv for bevarelse af kommunens vigtigste ressource - stranden - da vi finder, at den i sin nuværende, naturlige form har sin største rekreative værdi.

S. 122
”....Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, søer og vandløb, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne….De skal indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet”.

Foreningen mener ikke, at den sidste passus alene bør gælde for landområdet, idet der af hensyn til bevarelse af naturstranden bør laves en langt mindre fleksibel formulering omkring muligheder for nyetablering af anlæg - hvis overhovedet - langs kysten. Dette bør begrænses til et absolut minimum og udelukkende ud for offentlig grund.

Foreningen anbefaler, at kommunen specificerer, hvilke begrænsninger der gælder for de nævnte støttepunkter/anløbsbroer, herunder at omfanget skal være minimalt og udelukkende placeres ud for offentlig grund.

S. 123
“...Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, søer og vandløb, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne”.
“...Ved udbygning af borgernes adgang til vandløb, søer og kysten skal der tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed overfor offentlighedens færdsel”.
“...Greve Kommunes badestrande kan udvides, såfremt det er foreneligt med natur-, kultur- og landskabsværdier. På eksisterende og udvidede badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. Sådanne anlæg kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen”.

Igen af hensyn til bevarelse af naturstranden bør det gælde, at nyetablering af anlæg - hvis overhovedet - begrænses til et absolut minimum og udelukkende placeres ud for offentlig grund.
Der er desuden som adskillige gange nævnt allerede rigelige adgange til kysten, hvorfor en udbygning ikke er nødvendig. Kysten bør derfor tages ud af formuleringen.
Yderligere er det ønskeligt, at kommunen uddyber, hvad en udvidelse af badestrandene indebærer. Hvordan tænkes dette gjort? Og “mindre bygninger” må desuden siges at være en meget løs formulering, der uden yderligere specificering og afgrænsning åbner foruroligende bredt op for mulig byggeiver på stranden.

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen nærmere specificerer et begrænset omfang på anlæg/bygninger på stranden, og at det desuden specificeres at disse udelukkende kan placeres ud for offentlig grund. Kysten bør ydermere tages ud af formuleringen omkring udbygning af adgange, og slutteligt anbefaler foreningen, at kommunen uddyber præcis, hvad en udvidelse af badestrandene indebærer.

S. 124
”...Primitive teltpladser kan i princippet placeres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader natur-, kultur- og landskabsværdier”.

Mens det er ønskeligt at understøtte friluftslivet i kommunen, bør man overveje, hvad teltpladser kan medføre af blandt andet skrald og tilknyttet vedligehold/rengøring af områderne. Det vil ingenlunde være ønskeligt at placere sådanne på kysten.

Foreningen anbefaler, at kommunen uddyber, at teltpladser ikke kan placeres på kyststrækningen.


S. 131
På retningslinjekort er den planlagte rekreative sti fra Fingerplan 2013 igen indtegnet.

Foreningen anbefaler som tidligere nævnt, at stien fjernes fra kortet.

S. 132
“...regionale stiruter gennem de grønne kiler til kysten, langs kysten…”

Foreningen anbefaler, at formuleringen “langs kysten” udgår. Den er tilknyttet den på s. 131 indtegnede sti, der som nævnt også bør udgå.

S. 165
”....Ved nybyggeri, renovering og anden byomdannelse i risikoområde, jvnf. oversvømmelseskort, skal bygningsmæssige værdier sikres mod øget vandstand (både regnvand og havvandstigning) på en måde, så det tilfører området nye bymæssige kvaliteter”.

Dette er en meget løs formulering, som i princippet kan dække over hvad som helst. Foreningen savner en uddybning af hvorledes sikringen kan foregå, så området tilføres nye bymæssige kvaliteter.

Foreningen foreslår, at kommunen uddyber, hvorledes en sikring mod øget vandstand kan udføres, så den tilfører området nye bymæssige kvaliteter, herunder også afgrænser, hvilket råderum der er at arbejde indenfor i situationen.


S. 180
“...At badevandskvaliteten i kystområdet forbedres og fastholdes på et godt niveau gennem øget fokus på vandkvalitet”.

Det er positivt at se, at kommunens klimatiltag skønnes at forbedre badevandskvaliteten, idet den som bekendt, og tidligere nævnt, er svingende. I relation til håndtering af spildevand og regnvand vil rørføring længere ud i bugten end det nuværende formentlig bidrage markant til øget badevandskvalitet.

Foreningen anbefaler, at kommunen undersøger muligheden for at føre spildevandsrør længere ud i bugten, således at ønske og målsætning om øget badevandskvalitet kan imødekommes.


Vi ser frem til at høre fra kommunen i forbindelse med ovenstående.

Med venlig hilsen

Foreningen Køge Bugt Naturstrand


fredag den 21. april 2017

Høringssvar vedr. Lokalplansforslag 12.47 - Strandvejsområdet i Greve samt Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025

Foreningen Køge Bugt Naturstrand har læst forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025 igennem og har nedenstående kommentarer.

Du kan frit bruge høringssvaret som inspiration til dit eget svar, og vi anbefaler dig at få det skrevet med det samme, så fristen d. 28/4-17 ikke overskrides. Du er også velkommen til at kopiere det hele og indsende det i dit eget navn, eller blot skrive til plan@greve.dk at du er enig i Foreningen Køge Bugt Naturstrands høringssvar, hvis du er enig i punkterne og ordlyden. CC gerne dit svar til kasper@naturstrand.dk.


Forslag til lokalplan 12.47 - Strandvejsområdet i Greve
S. 6
“Område A udlægges til …..vej, sti, parkering og fælles friarealer.”

Der står intet om præcis hvor det forventes det at placere vej, sti, parkering og fælles friarealer i dette område.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område C udlægges til offentlige formål, fælles friareal, vej, sti, parkering samt rekreative formål, der understøtter det fælles friareal.”

Der står intet om præcis hvor disse ting skal placeres eller hvordan det forventes at påvirke områdets nuværende tilstand?
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område D udlægges til fælles friarealer, vej, sti og parkering.”

Der står intet om præcis hvor disse ting skal placeres eller hvordan det forventes at påvirke områdets nuværende tilstand?
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Fastholde og give mulighed for fornyelse af de eksisterende grønne områder, i form af nye bygninger og tiltag, som understøtter områdets rekreative formål (område C).”

Foreningen anbefaler, at man begrænser byggeiveren og for inspiration til de nævnte bygninger og tiltag kigger mod Solrød Kommunes udmærkede naturplads nær Trylleskoven. Der bør desuden vælges materialer, der kræver minimal vedligeholdelse og som indgår naturligt i omgivelserne.

S. 9
“...kan der anlægges parkeringsområde midt på Strandvejen mellem de to spor, fx ved Greve Badehotel og blandet område ved Karlslunde Strand (D)”

Der laves separat lokalplan for Karlslunde, og dette område bør således ikke indgå i nærværende forslag.
Foreningen anbefaler derfor, at formuleringen omhandlende Karlslunde Strand udgår af forslaget.

S. 12
Partiel Byplansvedtægt nr. 37 vedr. Granhaugen ophæves.

Foreningen finder det problematisk, at partiel byplansvedtægt nr. 37 pkt. 2 stk. 5, som lyder  “Området må anvendes til strandpark med dertil hørende facilieter, herunder bolig for opsyn samt kiosk og toilet.” med nærværende lokalplansforslag ophæves, idet fuldstændig kan ændre området. Dette er der allerede tidligere blevet kæmpet stærkt imod, blandt andet med Dansk Naturfredningsforenings involvering, hvor de daværende lokalpolitikere besindede sig ved stormen af borgerprotester.

Yderligere finder foreningen det problematisk, at partiel byplansvedtægt nr. 37, pkt. 4 stk. 2, som lyder “Området må ikke opdeles yderligere” også udgår, idet det er foreningens overbevisning, at langt størstedelen af borgerne ønsker at bevare Granhaugen i dens nuværende form, jf. beslutningerne, der blev truffet med indførslen af plejelaug til området.
Foreningen anbefaler derfor, at pkt. 2 stk. 5 og pkt. 4 stk. 2 finder vej i nærværende lokalplansforslag.

S. 13
Kystarealet ved Granhaugen illustreres med foto derfra. 

Nærværende lokalplansforslag omfatter ikke kystområdet, og fotoet virker derfor misvisende i konteksten.
Foreningen anbefaler derfor, at billedet fjernes fra materialet for at undgå forvirring blandt læserne.

S. 14
På den orienterende skitse over løsninger, der kan være af betydning for sikring af eksisterende og nye bygninger mod havvandsstigning fra Køge Bugt illustreres hhv. et muligt dige på kysten (C1) og dige ude i bugt/Strandparksløsning (C2).

Foreningen påpeger, at dette lokalplansforslag alene vedrører det markerede strandvejsområde i Greve, og ikke hverken kyst eller bugt. Vi er klar over, at en digeløsning kan have påvirkning på Strandvejen ved en eventuel havvandsstigning, men løsningsforslag som disse skal behandles andetsteds end i en lokalplan for et område, der ikke omfatter det skitserede.
Foreningen anbefaler derfor, at de to løsningsforslag i den orienterende skitse udgår af materialet.

S. 18
“Inden for strandbeskyttelseslinien må du ikke….”

Den nye Planlovs forventede indførsel åbner op for en mindre restriktiv praksis på strandbeskyttelsesområdet, heriblandt lempelser i forhold til opførsel af terrasser og mindre bygninger. Dette bør fremgå i afsnittet omkring strandbeskyttelseslinien.
Foreningen anbefaler derfor, at afsnittet omkring strandbeskyttelseslinien opdateres i henhold til den nye Planlovs bestemmelser.


S. 23
“Område A må kun anvendes til...vej, sti, parkering... fælles friarealer.”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

S. 25
“Område A1 må kun anvendes til... vej, sti, parkering...fælles friarealer.”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område C må kun anvendes til...offentlige formål..rekreative formål...fælles friarealer...vej, sti, parkering...”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område, ej heller hvad “offentlige formål” dækker over. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område D må kun anvendes til fælles friarealer...vej, sti, parkering...”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område (blandt andet Granhaugen). Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

S. 26
“Stinet fastholdes, som vist på kortbilag 4, og kan ikke udbygges yderligere”

Foreningen sætter stor pris på, at der ikke planlægges flere stier end de allerede nævnte, og at dette nu er cementeret i lokalplansforslaget.

S. 28
“Der gælder følgende bebyggelsesprocenter...Offentlige formål max 60....Sommerhuse (område A1) reguleres ikke”

Idet der i et kystnært område (C) står angivet offentlige formål som en mulighed for anvendelse, vil det være ønskeligt at få uddybet hvad en så stor bebyggelsesprocent i dette område kan udmunde i af offentlige bygningsværker.
Desuden er det bekymrende, at man i et ligeledes kystnært område (A1) ikke regulerer bebebyggelsesprocenten, idet landskabelige interesser her bør være prioriteret.
Foreningen foreslår derfor, at kommunen uddyber, hvilke offentlige bygningsværker, en så høj bebyggelsesprocent kan udmunde i samt angiver en max bebyggelsesprocent for område A1.

S. 29
“Område C bygningshøjder...Offentlige formål max 12 m.”

(Offentlige) bygningsværker af op til 12 meters højde i det kystnære område C forekommer voldsomt og bekymrende.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i sådanne anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

“Område C etageantal...Offentlige formål max 2 etager.”

(Offentlige) bygningsværker af op til 2 etager i det kystnære område C forekommer voldsomt og bekymrende.
Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i sådanne anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af udvikling af Strandvejsområdet.

S. 34
“Fælles friarealer i område A, B og C skal indrettes med mindre opholdskroge og legeområder. Der skal være en variation af arealer, som er velegnede til ophold på forskellige tidspunkter af dagen og året (solbeskinnede/skyggefulde arealer, lækroge, siddepladser). Der skal være et markant, grønt islæt af træer og anden form for bevoksning.”

Foreningen anbefaler, at man lægger vægt på, at det er mindre indretninger, der etableres - og at man for inspiration kigger mod Solrød Kommunes udmærkede naturplads nær Trylleskoven. Der bør desuden vælges materialer, der kræver minimal vedligeholdelse og som indgår naturligt i omgivelserne. Ydermere bør borgerne, som allerede nævnt til s. 6, 23 og 25, inddrages i planlægningen af blandt andet fælles friarealers placering og benyttelse.

S. 35
“Fælles friarealer i område D skal have en variation af åbne græsklædte arealer med solitære træer, samt områder med mere tætte beplantninger med træer og/eller buske.”

Område D dækker blandt andet over Granhaugen, som er et vigtigt aktiv for mange borgere. Som det blandt andet kan ses i idekatalog for Greve Strand fra 2012 er der blandt borgerne en udpræget interesse i, at så mange træer som muligt bevares i området. 
Foreningen anbefaler derfor, at man især omkring Granhaugen efterkommer borgernes ønsker om bevarelse af træerne og den naturlige bevoksning i øvrigt. 


Ydermere skal foreningen udbede sig forklaring på lokalplanens område C1 (indtegnet på kort s. 6, 23 og 24 samt på kortbilag 3), som ikke gennemgås specifikt i materialet. Kan kommunen be- eller afkræfte, hvorvidt område C1 er omfattet af de samme vilkår og bestemmelser (for anvendelse, bebyggelsesprocent, bygningshøjde, etageantal, fremtræden etc.) som område C?


Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025
Kommunen bedes bekræfte, at nærværende tillæg udelukkende fungerer som et rammedokument for det omfattede område, og at de i forslag til Lokalplan 12.47 angivne bebyggelsesprocenter og bygningshøjder er de, der gælder for det specifikke område. Konkret betyder dette eksempelvis, at den på side 4 i tillægget nævnte bebyggelsesprocent på max 60%, max 4 etager og max bygningshøjde på 14 meter udelukkende gælder for område B (selve Strandvejen) i forslag til Lokalplan 12.47, og udelukkende for erhvervsbyggeri. 
Dette vil vi gerne have kommunen til at bekræfte skriftligt for at undgå misforståelser, da foreningens medlemmer virker i tvivl om dette.

Vi ser frem til at høre fra kommunen i forbindelse med ovenstående.

Med venlig hilsen


Foreningen Køge Bugt Naturstrand

søndag den 26. marts 2017

Planer i høring i Greve Kommune

Der sker noget i Greve Kommune for tiden!

Aktuelt er der hele to planer i høring lige nu, nemlig Lokalplan 12.47 for Strandvejsområdet i Greve med høringsfrist d. 28. april 2017, og Kommuneplan 2017-2029 med høringsfrist d. 19. maj 2017.

Arbejdsgruppen arbejder på at danne sig et overblik over indholdet af de to planer og klæde os på til at lave høringssvar til kommunen, som I også kan bruge som "skabelon" for jeres egne høringssvar, hvis I ønsker det.

Mere nyt følger!


lørdag den 14. januar 2017

Sammenfattet svar fra Kystdirektoratet

Meget hurtigt har Kystdirektoratet svaret på vores uddybende - og ekstra - spørgsmål i relation til afklaring af forskellige rettighedsspecifikke emner.

Nedenfor ses vores spørgsmål og direkte under (med grå baggrund) Kystdirektoratets svar, råt og uredigeret - de lidt lange afsnit afspejler en uddybning af de enkelte punkter i anden og tredie svarrunde.

Disse initialer bruges i nedenstående korrespondance med Kystdirektoratet;

FKBN: Foreningen Køge Bugt Naturstrand
KD: Kystdirektoratet.


  1. FKBN: Hvilke indgreb - hvis nogen overhovedet - har kommunerne lov til at foretage specifikt på det strandbeskyttede område - altså området foran matriklerne i 1. første række til vandet? Er det pålagt kommunerne at ansøge dispensation, såfremt de ønsker at foretage indgreb?
    KD: Jeg kan være i tvivl om, hvad du mener med indgreb. Det lyder så drastisk. Men kommunerne er underlagt de samme regler som enhver borger. Alle skal ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Visse ting behøver man dog ikke søge om, f.eks. strandrensning. Men det kræver en dispensation at stille f.eks. en redningspost op.
    FKBN: Med “indgreb” mener vi fx opgravning af hybenroser med entreprenør-maskiner på strandstykket ud for en matrikel beliggende i første række (uden en anden matrikel foran) - som det har været tilfældet for flere af vores medlemmer tidligere, fordi kommunerne har set sig “sure” på hybenroser. Vi forstår, at Naturstyrelsen har en holdning til hybenroser - men det ændrer jo ikke på lov og ret. Iflg. dit svar kan vi forstå, at kommunerne burde have søgt om dispensation til dette - vil du kort lige bekræfte dette?
    KD: Hybenroser er en invasiv art, som truer netop de naturtyper, vi har langs kysterne. Derfor indgår det ofte i Kommunens eller Naturstyrelsens plejeplaner for områderne, at roserne skal fjernes. Hvis du vil vide mere om det, skal du læse plejeplaner eller Natura 2000 handleplaner, dem kan du finde på deres hjemmesider eller ved henvendelse. På arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen behøver Naturstyrelsen eller kommunen ikke at ansøge om at fjerne invasive arter eller anden beplantning. Men på de klitfredede arealer skal de ansøge. Jf. spørgsmål 7 så skal en privat ejer af arealer, der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen heller ikke ansøge. Men i de klitfredede arealer skal også de ansøge.

  1. FKBN: Er det pålagt kommunerne at inddrage matrikelejerne, såfremt de vil lave indgreb på det strandbeskyttede område (fx i beplantning) - og hvorledes er kommunerne pålagt at forestå denne inddragelse?
    KD: Nej, kommunerne behøver ikke inddrage borgerne, hvis de f.eks udfører naturpleje, fjerner hyben, f.eks.
    FKBN: I relation til ovenstående pkt. 1 - såfremt en kommune nu søgte dispensation om fx opgravning af hybenroserne på strandstykket foran en strandgrundejers matrikel - spørger vi her i pkt. 2 om kommunen, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet eller en eller anden kommunal eller statslig enhed ikke er forpligtet til at inddrage borgeren i behandlingen af dispensationen - eller som det absolut mindste, er forpligtet til at give besked til borgeren, så denne ikke pludselig har entreprenør-maskiner kørende lige ude foran matriklen? Skal det forstås sådan, at såfremt der bliver givet dispensation til at køre med entreprenør-maskiner og opgrave fx hybenroser - er det ikke pålagt nogen at fortælle borgeren hvad der bliver givet dispensation til?
    KD: Nej, ingen har ejerskab på strand, klit og hav, ifølge loven er hverken ansøger eller myndighed forpligtet til at foretage høringer af naboer eller andre interessenter. Det gælder dog ikke i alle situationer, men i den sammenhæng, du spørger gælder det. Natura 2000 planer er i offentlig høring forud for vedtagelse. De sendes ikke specielt til specifikke borgere. Jeg vil råde dig til at undersøge, om der skulle være mulighed for at tilmelde sig en nyhedsliste via kommunens hjemmeside, så I kan følge med i kommunens planlægning. Planerne er offentlige, hvis ikke de ligger på hjemmesiden, kan du bede om at få et eksemplar tilsendt. Det er I alle tilfælde borgerens eget ansvar at sætte sig ind i lovgivningen og vide, hvad der gælder for en selv og ens ejendom. Dispensationer eller tilladelser kan du ansøge om aktindsigt i. Ifølge loven har alle borgere ret til at søge om aktindsigt i alle typer af sager.
  2. FKBN: Hvilke områder i Naturbeskyttelsesloven med relevans for strandgrundsejere ift. deres forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder af det strandbeskyttede område foran matriklen findes der - og er der herunder forskel på, hvorvidt grunden er udmatrikuleret helt ned til vandkanten eller ej?
    KD: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184057 her er linket til Naturbeskyttelsesloven, for jeres vedkommende er der tale om strandbeskyttelse, hvilket I kan læse om i §15. Det ikke matrikulerede område ejes oftest af Naturstyrelsen, men arealet er omfattet af samme lov uanset ejer. Hvis matriklen oprindelig gik helt ned til stranden, og der senere er sket en pålejring, vil man betragte de tilkomne meter som omfattet af samme matrikel.
    FKBN: Og i relation hertil vil vi gerne spørge hvor præcis man kan se hvem der ejer de ikke matrikulerede områder?
    Du skriver “Hvis matriklen oprindelig gik helt ned til stranden, og der senere er sket en pålejring, vil man betragte de tilkomne meter som omfattet af samme matrikel” - tak for den klare udmelding! Dog findes ordet “pålejring” ikke i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog - så vi bliver nødt til at få specificeret præcis hvad der menes med ordet. Vi går ud fra, der er tale om en sand-tilvækst - men er denne afhængig af at være “naturlig”, eller dækker den også over kommunernes sandfodring af strandene for at dæmme op for erosion af strandene? Nogle af vores medlemmer har matrikel helt ned til vandkant (lad os kalde dem type 1), andre har ikke og der er ingen matrikel mellem deres og vandkant (type 2), andre igen har heller ikke og der er en matrikel foran dem ejet af fx kommunen, et vejlaug el.lign men altså - intet bebygget herpå (type 3). Iht. til ovenstående citat fra dig, er der så forskel på det du skriver om pålejring for de tre typer?
    KD: Ja, vi er enige om betydningen af ordet ”pålejring”. Ja, der er forskel. Men jeg vil gerne se nogle konkrete ansøgninger, før jeg oplyser noget om specifikke ejendomme. Der kan være så meget, der kan have betydning for en sag.
  3. FKBN: Kan et fredet strandareal beliggende øst for en strandbyggelinie flyttes? Hvad kræver dette i givet fald?
    KD: Dette spørgsmål forstår jeg ikke helt. Jeg vælger at forstå det sådan, at du spørger om strandbeskyttelseslinjen kan flyttes eller helt ophæves. Det kan den som udgangspunkt ikke.
  4. FKBN: Må en strandgrundsejer (defineret som en person ejende yderste matrikel mod stranden) tage lidt sand fra stranden til sin have - hvis ja, hvor meget?
    KD: Nej, man må ikke fjerne materiale fra stranden, men det hedder sig, at man må tage det med, som kan være i en bærepose. Dvs. det man samler af f.eks. sten og skaller på en almindelig gåtur. Selvom man ejer yderste matrikel har man altså ikke nogen særlig ret til at hente sand eller andet materiale.
  5. FKBN: Må en strandgrundsejer have en båd liggende i klitterne ud for deres matrikel?
    KD: Ja, man må gerne have en båd liggende i kortere tid på stranden. Kortere tid er en weekend eller måske de 3 uger, man holder sommerferie i sit sommerhus. Hvis båden ligger der i længere tid eller permanent, kræver det en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
  6. FKBN: Må en strandgrundsejer klippe bevoksningen ud for deres matrikel (fx selvsåede gran, fyr, sølvpoppel, hybenroser osv.)?
    KD: Nej, man må ikke foretage ændringer i strand og klit uden først at have ansøgt om dispensation, hverken på den del, man selv ejer eller på Naturstyrelsens arealer.
    FKBN: Vi formoder, at der her er sket en misforståelse i dit svar til os, da man iht. Kystdirektoratets egen skrivelse omkring strandbeskyttelseslinien som strandgrundsejer må “fjerne ting, fx planter, buske, træer og bygninger” på egen matrikel. Alle vores medlemmers matrikler, som har haver søværts strandbeskyttelseslinjen burde derfor være omfattet af dette. Dette må du gerne bekræfte.
    Forvirringen opstår for os i forhold til hvornår/hvor langt denne ret til at fjerne beplantning stopper, da haverne har varierende længde men alle jo er beliggende søværts strandbeskyttelseslinjen. Kan du forklare dette tydeligere, så lægmand kan forstå svaret?
    KD: Jeg vil mene man skal holde sig til egen matrikel. Hvad planerne er med kommunale eller statslige nabomatrikler kan du som sagt få oplyst via plejeplanerne.
    FKBN (note til medlemmerne): Kystdirektoratets medarbejder misforstår for 2. gang vores spørgsmål - men skriver også (som vi allerede ved), at man selvfølgelig kan fjerne beplantning på egen matrikel.
  7. FKBN: I relation til kommunernes og statens store fokus på stormflods-sikring og den netop overståede 100-årshændelse, der ramte blandt andet Køge Bugt d. 4. januar, vil vi meget gerne høre, hvordan Kystdirektoratet stiller sig overfor de enkelte matrikelejeres pligt til at sikre egen bolig mod oversvømmelse i forhold til reglerne omkring bygningsværker søværts strandbeskyttelseslinjen; man kunne her forestille sig et scenarie, hvor en strandgrundsejer ville bygge en lav, permanent mur/værn rundt om sit hus for at beskytte dette permanent mod vandindtrængen ved de forventelige, fremtidige stormflodshændelser - og hvor hele eller dele af muren altså ville være søværts strandbeskyttelseslinjen.
    Ville en dispensation være forventelig i en sådan ekstraordinær situation?
    Vi finder det højst uforståeligt, at man pålægger borgerne at beskytte sig uden at give dem mulighed for at lave en permanent løsning - det tvinger jo folk til at skulle fylde sandsække og lave midlertidige sikringer, hver eneste gang der sker en stormflodshændelse. Det ville være fint, hvis svaret, udover at besvare ovenstående spørgsmål, også indeholdte en udtalelse i lægsprog fra Kystdirektoratet, som vi kan viderebringe til foreningens medlemmer.
    KD: Vi kan ikke og må ikke give forhåndsvurderinger eller godkendelser af projekter, der skal foreligge en konkret ansøgning, før vi kan svare. Men jeg kan oplyse, at det er grundejers egen pligt at sikre egen ejendom. Der gives normalt ikke dispensation til sikring af en enkelt ejendom. En dispensation/tilladelse kræver som minimum en samlet løsning for en længere strækning, hvor grundejere går sammen om en løsning.
  8. FKBN: Hvad vil Kystdirektoratet anbefale til lovlig sikring mod indtrængen/indbrud fra søværts strandbeskyttelseslinjen, når borgerne ikke må opsætte hegn?
    KD: I vil helt naturligt komme i dialog med Kystdirektoratets specialister i kystbeskyttelse, når I sender jeres ansøgning.
    FKBN: Vi har til sidst kun én ting, vi ikke helt har fået besvaret, nemlig spørgsmål nr. 9, der ikke vedrører kystbeskyttelse, men hvordan man lovlig som husejer kan sørge for, at uvedkommende kommer ind på ens grund, når man ift. strandbeskyttelseslinien ikke kan opsætte hegn mv.
    KD: Jeg har ikke nogen forslag til, hvordan det undgås at fremmede krydser jeres grund. Jeg går ud fra, at der ikke er tale om ulovligheder, men udelukkende forbipasserende med kortere eller længere ophold på jeres ejendom? Jeg plejer at give det råd, at man kan henvende sig til kommunen for at få en god skiltning til stranden, som naturligt leder folk udenom privat ejendom. Måske er det en mulighed.

Som det kan ses af ovenstående, har vi fået en del rigtig konkrete og brugbare svar i forhold til vores (få) muligheder og rettigheder på stranden.

Af særligt interessante afklaringer kan således konkluderes følgende:

- at kommunen kun skal søge om dispensation til fjernelse af fx hybenroser på klitfredede arealer, og selvom klitfredning jo har til formål blandt andet at modvirke sandflugt, har vi ingen klitfredede områder i hverken Solrød eller Greve Kommune:
Klik for større billede
Dvs. at kommunen ikke behøver ansøge om dispensation for at fjerne hybenroser fra alt, hvad der ikke er privat grund på stranden, og de behøver heller ikke hverken orientere om eller foretage høring inden en fjernelse af hyben eller anden invasiv vækst, idet der ikke er tale om klitfredede områder.

- at der er forskel på en strandgrundsejers forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder afhængig af, om dennes grund er matrikuleret helt ned til vandkanten eller ej, men der kan ikke siges noget overordnet omkring dette, idet oplysningerne foreligger på matrikelniveau. Er man interesseret i at vide noget om forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder tilknyttet sin specifikke matrikel, opfordrer vi til, at man selv kontakter Kystdirektoratet, idet vi som forening ikke har tiden til at gå ind i jeres specifikke sager.

- at strandbeskyttelseslinien i udgangspunktet hverken kan flyttes eller ophæves.

- at man uden dispensation kan fjerne bevoksning mv. fra sin matrikel (uden hensyn til strandbeskyttelseslinien), men at man er nødt til at søge om dispensation, såfremt man ønsker at fjerne bevoksning udenfor sin matrikel.

- at der i relation til stormflodshændelser normalt ikke gives dispensation til sikring af en enkelt ejendom. Taget i betragtning, at husejere er lovmæssigt forpligtet til at sikre vores huse mod stormflod og oversvømmelse, virker dette urimeligt; husejeren har pligt til at gøre noget, denne ikke kan få lov til! Man er derfor reelt tvunget til at midlertidigt at sikre sin ejendom med fx sandsække, hver gang der er chance for en stormflodshændelse. Dette virker som en urimelig påtvingelse.

- at der reelt ikke findes nogen lovlig og samtidig brugbar måde, hvorpå man som strandgrundsejer kan holde uønskede gæster væk fra sin grund.

Som aftalt på sidste generalforsamling, har vi fra foreningens opsparing afsat et beløb svarende til de indsamlede bidrag fra medlemmerne til at få en advokat til at undersøge forskellige rettighedsmæssige spørgsmål i forhold til strandgrundsejernes matrikler. Vi mener dog umiddelbart, at ovenstående indtil videre fint afdækker de spørgsmål, vi har fundet det relevant at få afklaring på. Vi vil derfor gerne diskutere dette emne (herunder eventuel tilbagebetaling af advokat-bidrag til de medlemmer, der måtte ønske det) på den kommende generalforsamling, og det vil således figurere i den invitation og dagsorden, der snart sendes ud.