tirsdag den 27. juni 2017

Ændringer i Naturbeskyttelsesloven

Ændringer til både Planloven og Naturbeskyttelsesloven er trådt i kraft for ganske nyligt. Især er ændringerne til Naturbeskyttelsesloven i høj grad relevant for foreningen, og nedenfor oplistes et par af de mest opsigtsvækkende:



For private (uden forudgående dispensationsansøgning!)
- opføre en mindre terrasse i sammenhæng med beboelsen
- opføre et skur på max 10 m2 max 15 m fra beboelsen
- opføre et drivhus på max 10 m2 max 15 m fra beboelsen

For kommunen (efter forudgående dispensationsansøgning)
- foretage naturpleje, herunder bekæmpelse af rynket rose og visse andre arter
- gennemføre midlertidige arrangementer og aktiviteter som et cirkus, en teltlejr, en koncert eller et sportsarrangement
- etablere træfortove og lignende på strande med mange besøgende, for at skabe øget tilgængelighed til kysten


Kort sagt bliver det lidt nemmere for strandgrundsejere at lave tiltag i deres egne haver (forudsat at haven er lovlig i udgangspunktet), men kommunerne får til gengæld også noget større råderum til aktiviteter på stranden. Vi skal med andre ord som forening fortsat holde godt og grundigt øje med kommunernes gøren og laden på stranden, for der bliver formentlig ikke mindre af det! 


I relation hertil mener vi ret klart at have fået afdækket eventuelle tvivlsspørgsmål, vi måtte have haft i foreningen i relation til strandgrundsejeres rettigheder, både fra Kystdirektoratets gennemgang af relevante ændringer i Naturbeskyttelsesloven og de afklarende svar, vi efter over et halvt års venten endelig fik fra dem tidligere på året

Hvis du mener, at der er spørgsmål, som ikke er blevet besvaret endnu, har vi derfor brug for at høre fra dig inden 4 uger (skriv til karina@naturstrand.dk), da vi ellers vil skrive til hver af de gavmilde medlemmer, der har givet et bidrag til planlagt advokathjælp og tilbyde dem tilbagebetaling af bidraget. Det har været dejligt at få denne opbakning og vide, at vi havde økonomi til at engagere en advokat, hvis vi ikke følte os afklaret, så det takker vi mange gange for uanset hvad.

2 kommentarer:

  1. I kan beholde vores bidrag uanset det i første omgang ikke er nødvendigt.....I har haft meget arbejde med det og man ved aldrig, hvad der fremover kan ske .Majken Nielsen

    SvarSlet